Det umiddelbare lægelige fravalg af genoplivningsforsøg

Hverken Region Hovedstadens Akutberedskab eller Frederiksberg Kommune var udpeget som projektdeltager, men hver for sig og sammen bidrager de med løsninger på nogle af de problemer, der opstår, når en borger findes livløs i sin bolig.

Fra projektets side er vi nemlig blevet opmærksom på, at man mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Akutberedskab har lavet en aftale om, at man i situationer, hvor plejepersonale fra kommunen finder en livløs person, kan komme hurtigt i kontakte med læge i akutberedskabet ved at bruge et bestemt telefonnummer for ‘Først i kø til læge’.

Denne aftale har gjort håndteringen af situationen med dødfundne i Frederiksberg Kommune og andre kommuner, der har lavet tilsvarende aftale, betydeligt mere enkel for plejepersonale, og uhensigtsmæssige situationer er blevet undgået.

Ordningen er helt parallel til den opbakning, man i Region Hovedstadens Akutberedskab yder til sine egne ambulancebehandlere og paramedicinere, når de står i samme situation og har behov for umiddelbar lægelig opbakning.

I retningslinjer fra Region Hovedstaden, Den Præhospitale Virksomhed, “Retningslinjer for håndtering af hjertestop udenfor hospital, døde og dødfundne” står blandt andet om ambulancebehandlere og paramedicinere:

“I tilfælde hvor ambulancebehandleren/paramedicineren kommer frem til en livløs patient, som de med god grund antager, er død, kan ambulancebehandleren kontakte AMK-læge for derved at afklare det videre forløb. Der er skærpet journalføringspligt for denne konference.

AMK-lægen kan pr. telefon give tilladelse til at undlade behandling. Ophør med en igangsat genoplivning kræver i alle tilfælde en konkret lægelig ordination. Det kan være relevant i tilfælde, hvor der under genoplivning fremkommer yderligere oplysninger fx journalnotater, der godtgør, at patienten er i slutstadiet af en terminal sygdom, eller at patienten i relation til det konkrete sygdomsforløb har frabedt sig genoplivningsforsøg. Der kan også være tale om, at verificerede oplysninger om tidsforløb og manglende effekt af relevant genoplivningsforsøg gør yderligere genoplivningsforsøg udsigtsløse.”

Den rådgivning, der gives fra AMK Vagtcentralen i situationer med dødfundne, baserer sig blandt andet på Blad 25 i Dansk Indeks. Dansk Indeks er et:

“..hjælpemiddel for kriteriebaseret respons og rådgivning, baseret på medicinsk konsensus om sammenhængen mellem symptomer, problemer, hændelser, skademekanismer og medicinsk hastegrad og hjælpeniveau. Det er endvidere et godt hjælpemiddel for vagtlæger og andre akutmedicinske hjælpere.”

Her har den lægelige ledelse af akutberedskabet for nylig tilrettet Region Hovedstadens version af Blad 25.

Derudover skriver den lægelige ledelse i en nylig henvendelse til politikredsene, der blandt andet også handler om ressourcestyring og koordinering ved håndtering af situationer med dødfundne:

“I forhold til en etisk og værdig håndtering af afdøde, afstår vi fra hjertelungeredning ved pålidelig information om ligpletter og dødstivhed eller forrådnelse. Denne beslutning træffes af AMK-lægen og på dennes ansvar, og kræver i praksis at AMK-lægen er tryg ved denne beslutning på baggrund af en ualmindelig pålidelig information fra indringer. Bemærk at der IKKE er tale om en telefonisk dødserklæring, men blot at der ikke er indikation for genoplivningsforsøg.”

Det er aftalt med politikredsene, at man i fællesskab løbende tilpasser arbejdsgangen.

Frederiksbergmodellen

I Frederiksberg Kommune har man i øvrigt sammen med de praktiserende læger udarbejdet den såkaldte Frederiksbergmodel, som er en model for samarbejdet mellem praktiserende læger og sygeplejefagligt personale på plejecentre i kommunen.

Modellen sørger for gode rutiner for samarbejdet omkring indflytning på plejecentre, planlagte besøg, akutte ændringer i borgerens tilstand og omkring den døden borger.

Modellen er i tilpassede versioner taget i anvendelse i Aalborg og Gladsaxe Kommuner.