ISBAR – tjekliste til sikker mundtlig kommunikation

Sikker kommunikation om borgerens helbredstilstand og patientbehandling er vigtig for at sikre den bedste behandling. ISBAR er et materiale, der består af laminerede lommekort og blokke til netop dette formål.

ISBAR-blokke og lommekort er alle i A6-format.Blokken til venstre består af ca. 50 ark, mens de to sider til højre er for- og bagside på lommekortet. Formatet er A6.

ISBAR er en tjekliste til sikker mundtlig kommunikation om borgerens helbredstilstand og patientbehandling. Det er et dialogværktøj, der hjælper med at sikre klare arbejdsgange for overleveringer, så alle relevante informationer deles.

ISBAR står for:

  • I: Identificer dig selv og patienten
  • S: Beskriv situationen
  • B: Beskriv baggrunden kort
  • A: Giv din analyse af situationen
  • R: Giv eller få et råd om den videre behandling

Materialet er udviklet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og det består af A6-blokke og laminerede lommekort.

Print selv lommekort

Vi stiller materialet frit til rådighed, og derfor kan lommekortet downloades som pdf her, så kan I selv printe det.

Hent lommekortet som pdf

Se ISBAR-blokken som pdf

Bestil materialet

Materialet kan også bestilles hos os, mod at I selv betaler produktionsomkostninger og forsendelse – og minimum bestiller 10 ISBAR-blokke eller lommekort.

Priser:

  • A6-blokke (ca. 50 sider): 14 kr. stykket + moms og forsendelse
  • Laminerede lommekort (A6): 5 kr. stykket + moms og forsendelse

Vi sender med almindelig post, så I kan forvente at modtage materialerne inden for 7 hverdage.

Bestil ved at sende en mail til info@patientsikkerhed.dk, hvor I oplyser:

  • Jeres bestilling (antal blokke og lommekort)
  • EAN- og CVR-nummer
  • Adresse
  • Kontaktperson

Om ISBAR

Den danske phd-afhandling ”Developing and Evaluating a Classroom-based Intervention to Improve Hospital Team Communication” (Louise Isager Rabøl, 2011) påviste, at brist i kommunikation – særligt ved overflytninger og vagtskifte – var en hovedårsag ved alvorlige fejl, der medførte patientskade.

I den forbindelse udarbejdede Dansk Selskab for Patientsikkerhed et læringssæt om sikker mundtlig kommunikation. ”ISBAR-modellen”, som nogen kalder det, er en del af materialet herunder.

ISBAR er en dansk udgave af kommunikationsmodellen SBAR, som først blev udviklet af det amerikanske militær til kommunikation på atomubåde, men som siden har vundet stort indpas i sundhedsvæsenet.

Læs om SBAR hos IHI 

Se mere hos NHS Improvement: SBAR communication tool – situation, background, assessment, recommendation

Forbedringsmodellen

Metoder og redskaber