Ny formand for bestyrelsen: Lars Gaardhøj

Ny formand for bestyrelsen: Lars Gaardhøj

Efter generalforsamlingen 25/4 konstituerede bestyrelsen sig og Lars Gaardhøj er ny formand for bestyrelsen i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Lars Gaardhøj er tillige regionsrådsformand for Socialdemokratiet i Region Hovedstaden, anden næstformand for Danske Regioner og bestyrelsesmedlem i Wonderful Copenhagen.

Tidligere har Lars Gaardhøj været formand for Psykiatri- og Socialudvalget hos Danske Regioner.

Han holdt sin første tale som formand umiddelbart efter, ved PS!’ årlige Patientsikkerhedskonference med temaet: Det bedste for alle: patientsikkerhed, arbejdsmiljø, og nye organisationsformer.

Her sagde han bl.a.:

”Dårligt arbejdsmiljø og stress kan bidrage til mangel på sundhedspersonale. Det kan true kvalitet og patientsikkerhed for borgerne. Det skal vi tage alvorligt. Vi skal for alvor i gang med at arbejde systematisk med at sikre sundhedspersonalets trivsel og arbejdsglæde. Der har ikke tidligere været et klart fokus på sammenhængen mellem arbejdsmiljø og kvalitet og patientsikkerhed.”

Bestyrelsen

 

Generalforsamling godkendte samtidig selskabets årsberetning for 2021.

Årsberetning 2021

28. april 2022

Nyheder