Projekt I sikre hænder reducerer antallet af tryksår, medicinfejl, fald og infektioner i ældreplejen med det formål at give borgerne en mere sikker pleje og behandling.

Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Thisted og Viborg Kommuner deltager i I sikre hænder, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Sundheds- og Ældreministeriet og KL står bag.

Besøg I sikre hænders hjemmeside
Thomas Adelskov

KL-formand roser indsats på botilbud

Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov, fremhæver I sikre hænders arbejde med at reducere medicinfejl på botilbud.

– Det er bydende nødvendigt, at vi bliver bedre til at give udsatte på botilbud den rette medicin.

Sådan lyder det fra formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov, i et debatindlæg. Her peger han på projekt I sikre hænders indsats på botilbud som et eksempel til efterlevelse.

Læs Thomas Adelskovs debatindlæg

Forbedret patientsikkerhed
– Flere botilbud har de seneste år arbejdet med sikker medicinering, som en del af projektet ’I sikre hænder’. Et af stederne er botilbuddet Albo i Viborg Kommune. Deres resultater er vitterligt beundringsværdige. De har haft over 543 dage uden alvorlige medicineringsfejl med kontakt til lægen, skriver Thomas Adelskov og uddyber:

– Ud over at patientsikkerheden for beboerne er blevet forbedret, så er beboerne også blevet mere opmærksomme på, hvilke piller de spiser og hvorfor. Projektet har også betydet, at personalet er blevet mere tilfredse med deres arbejde – for de kan se, at det forbedrer borgernes liv, at der er styr på medicinen.

Sammen med Ældre- og Sundhedsministeriet og Dansk Selskab for Patientsikkerhed står KL bag projekt I sikre hænder.

1. december 2015

I sikre hænderNyheder