Selskabets forbedringsmetoder skal udbredes til hele landet

Da Andreas Rudkjøbing i april 2015 blev valgt som formand for Lægeforeningen, indtog han samtidig posten som ny næstformand i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Han mener, at selskabets tilgang til forbedringsarbejdet har potentiale i alle grene af sundhedsvæsenet.

Af Frits Bredal, kommunikationschef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Hvad er status på patientsikkerheden i Danmark anno 2016?

Vi har nu en masse gode metoder og resultater. Vi ved i virkeligheden, hvordan man kan forbedre patientsikkerheden over en bred kam. Det er blevet afprøvet uden for Danmarks grænser, men vi begynder også at have rigtig mange gode erfaringer med det herhjemme. I høj grad takket være de projekter, som har været forankret hos selskabet. Nu skal der træffes nogle politiske valg. Jeg håber, man vil satse fuldt og fast på at få udbredt de her tilgange og forbedringsmetoder til hele landet.

Hvad kan hjælpe patientsikkerhedsdagsordenen de kommende år?

Nu ved vi, at man kan afhjælpe konkrete problemstillinger som for eksempel tryksår. Det er jo fantastisk. Jeg er overbevist om, at den type viden kan motivere både personale og patienter – og dermed fremme patientsikkerheden. Tryksår er utrolig ubehageligt for patienterne og samtidig et problem, som personalet har følt sig helt afmægtig over for. Viden om, at problemet kan løses, virker stærkt motiverende. Nogle af de gode vidnesbyrd kommer blandt andet fra projektet I sikre hænder, hvor man kan se, hvordan sundhedsprofessionelle får redskaberne til faktisk at forbedre deres ydelser.

Selskabets tankegang og tilgang til forbedringsarbejdet har potentiale i alle grene af sundhedsvæsenet. Tidligere har det været svært at se, hvor godt det gik med kvalitetsarbejdet i behandlingen, fordi man først fik data på det et år eller halvandet efter. Så er det svært at vide, hvad der præcist har virket. Når man i stedet bruger tidstro data, som selskabet gør i projekterne, kan man hurtigt og løbende se, om forandringer bliver til forbedringer.

Hvordan ser du selskabets rolle de kommende år?

Jeg ønsker mig et selskab, som fortsat er fagligt stærkt og velfunderet og har kompetencer til at rådgive om, hvilke projekter man kan gennemføre på hvilke områder rundt omkring i sundhedsvæsenet. Og som også har kompetencerne til at hjælpe med at få det implementeret.

Det er enormt vigtigt at fastholde, at selskabet har en uafhængig rolle. Det er helt afgørende, at nogen kan pege på svaghederne i strukturerne. Nogen, der fra et uafhængigt udgangspunkt peger på problemer i forhold til patientsikkerhed og kvalitet. Også selvom det ikke altid er rart at høre på for læger og andre sundhedsprofessionelle.

Hvordan ser du selskabets rolle sammenlignet med starten for 15 år siden?

Det er meget glædeligt, at vi er nået til et punkt, hvor læger eller sygeplejersker er med på, at der er patientsikkerhedsproblemer, som har kæmpestore konsekvenser for patienterne og for ressourceforbruget. Vi er nået til et punkt, hvor alle er enige om, at man skal arbejde med patientsikkerhed i bred forstand og satse på det. Det var jo ikke nemt at få sat på dagsordenen, men i dag har selskabet konsolideret sig med en stærk legitimitet.

Sammen med TrygFonden lancerer selskabet en pårørende-kampagne i foråret 2016. Hvilken rolle har Dansk Selskab for PATIENTsikkerhed i forhold til pårørende?

Det er helt rigtigt og oplagt, at selskabet arbejder for, at de pårørende kan få en større rolle. Pårørende er jo en kæmpe ressource, som ofte ikke bliver italesat politisk eller anvendt i praksis. Det er en stor ressource for den enkelte patient, at deres pårørende kan gå med og høre, hvad der bliver sagt. At de kan hjælpe til med de ting, patienten skal arbejde med derhjemme. Holde fast i aftaler. Motivation er en kæmpe faktor, hvis du skal komme dig efter en alvorlig sygdom, og der kan de pårørende også hjælpe.

Kan du pege på andre fokusområder, som du finder vigtige?

Hele det nære sundhedsvæsen er et kæmpestort nyt område for selskabet – et område, jeg synes, vi skal satse på. Det er et kolossalt fremskridt, at vi også begynder at få fæste i kommunerne. Jeg vil også pege på, at vi står over for en kæmpestor reform af hele den måde, vi arbejder med kvalitet på. Ved udgangen af 2015 fik vi udfaset akkrediteringen på sygehusområdet, og noget nyt skal komme i stedet. Indtil videre har regionerne og ministeriet heldigvis lyttet til os. Der er enighed om, at motoren for kvalitetsudviklingen skal være det lokale forbedringsarbejde. Det er jo et metodeapparat, som selskabet kender og har anvendt, så den knowhow vil være fantastisk at få bragt på banen i forbindelse med det nye kvalitetsprogram.