_38A1508

Overvældende vidensdeling på #patient16

Deltagerne på Patientsikkerhedskonferencen 2016 delte, debatterede og vidensudvekslede via Twitter. Ifølge mediet symplur.com blev tweets fra konferencen set mere end 620.000 gange.

378 tweets blev sendt ud hen over de to dage på Patientsikkerhedskonferencen 2016. Flere af deltagerne på konferencen deltog i debatten på twitter på hashtagget #patient16, og de mange ord om konference blev vist på twitter mere end 620.000 gange. Det viser tal fra symplur.com, som er en international tjeneste, der overvåger aktivitet omhandlende sundhed og sundhedsvæsenet.

– Der er ikke mange brancher, hvor konferencer driver så mange tweets. Lige der er sundhedsområdet ret unikt, siger Nathalie Larsen, som er Digital og Social Media Manager hos kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese, til patientsikkerhed.dk

Sundhedsvæsenets indtog på Twitter
Inden for det danske sundhedsvæsen er Twitter et meget brugt medie, hvilket man ikke ser på samme måde i andre brancher.

– Inden for sundhed og healthcare har Twitter fået en stor og tiltagende betydning. Især fordi nogle markante personer og vigtige aktører har været meget aktive. Det drejer sig fx om den nuværende sundhedsminister og formænd og ledere i bl.a. fagforeninger, forklarer Nathalie Larsen.

Ifølge Nathalie Larsen viser tallene fra Patientsikkerhedskonference, at sundhedsvæsenet er en branche, hvor der virkelig er noget at hente på Twitter:

– Mange vil gerne dele deres erfaringer. Der ligger altså et vidensdelingselement i det, hvor folk tænker: ’det her er interessant, og det kan der være andre i min branche, der kan få noget ud af’.

Nedenfor kan du se nogle få af de mange markante tweets, der kom ud fra konferencen:Britt Sophie Sophie2 Ulla

28. april 2016

Nyheder