Billede

Hvad har vi lært af covid-19?

Hvad har coronakrisen lært os om kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet?

Bind 1: Håb er ikke en strategi.

Bind 2: Nogle er ikke et antal.  Snart er ikke tidspunkt.

Bogen er i 2 bind – i alt over 500 sider.

Mere end 100 personer i og omkring sundhedsvæsenet har opsamlet viden og erfaringer med kvalitet og patientsikkerhed i en presset tid. Denne bogs 40 kapitler – og lige så mange unikke vinkler – giver et historisk indblik i, hvordan det danske sundhedsvæsen og samfund har ageret i en global sundhedskrise.

Der er bidrag fra styrelser, regioner og kommuner, alle typer sundhedsprofessionelle, forskere og politikere, patient- og interesseorganisationer m.m.

Alle kapitler har et resumé, konklusion og perspektivering og opsummerer i centrale læringspunkter:

Hvad tager vi med videre?
Hvordan kan vi allerede nu bruge disse erfaringer til at forbedre sundhedsvæsenet?

Syv temaer

Bogens syv temaer omfatter:

Ledelse og styring
Fra plan til virkelighed
Organisering af kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet
Samarbejde og innovation
Etik og prioritering
Psykologisk tryghed og mental sundhed
Sundhedsadfærd

Tre tidslinjer giver et overblik over hændelsesforløbet generelt og specifikt i forhold til test- og vaccinestrategi.

Fasthold læringen for at udvikle sundhedsvæsenet

Mange diskussioner om covid-19-epidemien i de kommende år vil tage udgangspunkt i demokratiet, i konkrete tiltag som fx udvikling af vacciner og lægemidler, i økonomien osv. Denne bog handler om kvalitetsarbejde og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet i bred forstand.

Formålet med bogen er fastholde den læring, som vi har opsamlet under covid-19, og formidle den så ufortyndet som muligt til brug for en sikker udvikling af sundhedsvæsenet.

Temaerne i bogen bliver belyst fra forskellige perspektiver og niveauer. Nogle bidrag har et forskningsmæssigt tilsnit – og andre er øjenvidneberetninger.

Alle bidrag har fokus på, hvad vi kan lære. Mange, hvad vi skal lære.

Bogens 40 kapitler er hver især unikke bidrag, og kan anvendes konkret i det daglige arbejde med udvikling af sundhedsvæsenet, men også i forbindelse med uddannelse – og alle andre steder, hvor vi skal lære om, hvad der styrer og styrker vores sundhedsvæsen.

Bogen blev lanceret fredag 3. september 2021.

Hvem står bag bogen?

Bogen er udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed med støtte fra Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet (DSKS).

Bogen er initieret af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og redaktionen af bogen er forestået af personer i eller med tilknytning til PS!:

Inge Kristensen, direktør i PS!
Mickael Bech, professor og forsknings- og analysechef i VIVE
Hanne Agerbak, kontorchef i KL
Nanna Kure-Biegel, konsulent i PS!
Jan Mainz, professor og direktør i Psykiatrien i Region Nordjylland.

Bestil bogen

Pris: 199 kr. for medlemmer af PS/299 kr. for ikke-medlemmer + forsendelsesgebyr

Der er oprettet en webshop, hvor bogen kan bestilles. Der kan bestilles ved fremsendelse af EAN faktura, når der udfyldes SE/CVR-nr. og EAN-nr. under ”Kundeoplysninger”.

Læs også pressemeddelelsen: Coronalygtens skarpe lys skal forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet

Følg også med på de sociale medier Twitter og LinkedIn gennem #coronalærteos.

Stor mangfoldighed i bogen

En af bogens styrker er den mangfoldighed, som den rummer, da mere end 100 personer i og omkring sundhedsvæsenet deler deres viden, erfaringer og læring fra pandemien. Seks af de stemmer fra sundhedsvæsenet og deres hovedbudskaber kan du høre i videoerne nedenfor.

Misinformations rolle under pandemien

Psykologisk tryghed for medarbejderne var vigtigt

Ulighed i sundhed: Faktorer spiller hinanden stærkere

Om utrygheden ved at være kronisk syg

Det kommunales omstilling og samarbejde på tværs

En robust organisation var altafgørende

Højdepunkter fra lanceringen af bogen

Lancering af bogen

Bogen blev lanceret den 3. september 2021 med følgende oplæg og drøftelser fra flere af bogens forfattere og andre aktører i sundhedsvæsenet:

Kalejdoskop: Hvad har vi lært? Bogen præsenteret ved redaktørerne kontorchef i KL Hanne Agerbak og professor og vicedirektør i Region Nordjylland, Jan Mainz.

Når bølgen rammer: Rapport fra orkanens øje ved forfatter og stadsdirektør i Aarhus Kommune, Niels Højbjerg.

Har tilliden eller misinformationen vundet? Befolkningens sikkerhed og adfærd under covid-19. Oplæg og diskussion ved forfatterne Michael Bang-Petersen, professor og leder af HOPE-projektet, og Elif Bayram Orbe, læge og medstifter af Facebook-gruppen ”Spørg en læge om Corona-virus”.

Samtale og drøftelse om læring fra covid-19 med deltagelse af direktør for Statens Seruminstitut Henrik Ullum, vicedirektør for Styrelsen for Patientsikkerhed Dorthe Søndergaard, vicedirektør for Sundhedsstyrelsen Helene Probst og direktør for Danske Patienter Morten Freil.

Upluk af anmeldelser

”En ganske imponerende indsats. Et stort og beundringsværdigt kompetent arbejde.”
– Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Godt redigeret og let at læse. De mange korte kapitler med en ensartet opbygning fungerer godt”
– Altinget

”Vellykket antologi – en overdådig buffet af analyser, tanker og erfaringer om mange sider af indsatsen omkring covid-19-pandemiens håndtering. Det fungerer ganske udmærket.”
– Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet