FRAM fjerner skyld og skam fra patientsikkerhedsanalysen

Der er store fordele ved Funktionel Resonans Analyse Metode (FRAM), mener risikomanager Anne Birgitte Gisselbæk. Hun har brugt metoden efter et kursus sidste forår. Men metoden kan opleves kompliceret.

Af Charlotte Frendved

FRAM-analyse er et godt supplement til andre patientsikkerhedsanalyser, og det er en fordel, at udgangspunktet er, at personalet går på arbejde for at gøre det bedste for patienterne. Fokus er at lære af det, som går godt. Det mener Anne Birgitte Gisselbæk, risikomanager i Kvalitetsafdelingen på Nordsjællands Hospital.

Hun deltog sammen med en gruppe kolleger i Dansk Selskab for Patientsikkerheds kursus i Funktionel Resonans Analyse Metode (FRAM) sidste forår, og hun selv og kollegerne fra de kliniske afdelinger har siden brugt metoden og opnået erfaringer.

Nyt FRAM-kursus starter april 2023 – tilmelding her

– I traditionelle patientsikkerhedsanalyser er udgangspunktet ofte, at der er sket en fejl. Ved en kerneårsagsanalyse er det sådan, at selvom vi gør vores bedste for at sige, at det handler om læring, så kan de involverede alligevel nogle gange føle, at hvis de nu havde gjort noget andet, noget bedre, så var det her ikke sket. Det er svært at fjerne de følelser fra den enkelte. En stor fordel ved FRAM er, at analysen ikke er så følelsesmæssig. Den er løsrevet fra, at noget alvorligt er sket, og fra følelsen af skyld og skam, siger Anne Birgitte Gisselbæk.

– I FRAM er der fokus på at få afdækket de vanlige arbejdsgange. Man går ud og taler nysgerrigt og ufarligt med medarbejderne, som er helt tæt på de daglige arbejdsgange. Der er ikke nogen, der er døde, og der er ikke sket noget meget ulykkeligt, som har påvirket personalet. Med FRAM er der interesse for, hvad der sker i dagligdagen. Hvilke udfordringer har I? Og hvad kan I gøre for at forbedre dem?

– Det er en anden retorik. Vi leder ikke efter huller i osten. Det er ikke så dramatisk, der er ingen, der er kede af det. Det betyder også noget for, hvad man får at vide ved analysen og for dynamikken i analyserummet, siger hun.

Får medarbejderne til at undre sig

En anden stor styrke ved FRAM er, at analysen klarlægger, hvordan tingene faktisk foregår i dagligdagen og tager højde for de variationer og tilpasninger, som hele tiden sker, mener Anne Birgitte Gisselbæk.

– Når vi læser vejledninger osv., så forestiller vi os, hvordan arbejdsgangene ser ud, men når vi observerer og taler med personalet, bliver forskellene mellem daglig praksis og beskrevne instrukser tydelig, siger hun.

– Når man fremlægger analysen, kan man se, at dem, der sidder rundt om bordet, de bliver opmærksomme på, at nååååh, er det sådan, vi gør? Det er en øjenåbner. De bliver pludselig opmærksomme på, at her er noget, vi må arbejde med. Styrken er, at det er dem, der arbejder med processerne i dagligdagen, der får de her indsigter. Det er genkendeligt. Det er noget, de står i hver dag. De begynder at undre sig og få idéer til, hvordan det kan gøres på en anden måde, siger Anne Birgitte Gisselbæk, der oplever, at personalet bliver grebet af metoden, og hvordan de kan forbedre processerne.

Metoderne supplerer hinanden

Der er stadig behov for de øvrige patientsikkerhedsanalysemetoder, men FRAM er et godt supplement, mener Anne Birgitte Gisselbæk.

– I kerneårsagsanalysen går man i dybden med en enkelt hændelse. Der har man brug for at vide, hvad der skete lige i denne her situation og udarbejde en præcis handlingsplan, der tager højde for identificerede årsager. I FRAM kan man godt tage udgangspunkt i en enkelt hændelse, men så løsriver man sig fra den konkrete hændelse og begynder at kigge bredere på arbejdsgangene. Hvis man har gennemført en kerneårsagsanalyse, og man kan se, at der er udfordringer omkring fx udskrivelsessituationen, så kan man lave en FRAM på det.

 

FRAM kan opleves kompliceret

Trods gode erfaringer med FRAM er der også ulemper, og den største er, at metoden og det tilhørende program er svært tilgængeligt og ikke udviklet i en sundhedsfaglig kontekst, mener Anne Birgitte Gisselbæk.

FRAM indebærer, at der opstilles et diagram, hvor de enkelte funktioner er repræsenteret ved sekskanter, hexagoner, og hvor de komplicerede sammenhænge mellem hexagonerne illustreres.

– Hvordan er det, at hexagonerne hænger sammen? Hvordan får man dem forbundet? Hvordan får man stillet de rigtige spørgsmål? Det kræver træning. Jeg ved, at der stadig er meget, jeg kan lære. Og her er manualen ikke nok. Det kunne være spændende med et forum for os, der har været igennem kurset, og på den måde understøtte, at FRAM bliver mere udbredt, siger hun.

Hun synes, at metoden opleves ret kompliceret.

– Når du fx ser en FRAM ligge på bordet, bliver du måske først rigtig nysgerrig, fordi den er så anderledes, end hvad vi er vant til, men hurtigt mister du overblikket og fokus. Visuelt er den ikke lettilgængelig og kræver ofte mange ord for at skabe overblik og forståelse i en analysesituation.

Anne Birgitte Gisselbæk kunne godt ønske, at der kunne udvikles en FRAM 2, der var tilpasset sundhedsvæsenet.

– Og måske en light version af FRAM, så man smidigt kunne lave den ude i afdelingerne uden et stort setup. Ligesom fx hændelsesanalysen, siger hun.

---

PS!mprove udbyder kursus i Funktionel Resonans Analyse Metode (FRAM)

Funktionel Resonans Analyse Metode (FRAM) er en metode til at forstå det daglige arbejde, som det faktisk udføres i al sin kompleksitet i sundhedsvæsenet.

Kurset baserer sig på forskning og faglitteratur samt erfaringer opnået med metoden FRAM i Region Syddanmark i de seneste 7 år. Metoden er udviklet af professor Erik Hollnagel og er en internationalt anerkendt metode, der bruges i en bred vifte af industrier og organisationer i og udenfor sundhedsvæsenet.

Nyt FRAM-kursus starter april 2023 – tilmelding her

---