International Forum 2022 blev afholdt i Göteborg den 20.-22. juni. Her inviterede PS! til huddle for danske deltagere, hvor tidligere præsident og CEO for IHI Maureen Bisognano også kiggede forbi.

International Forum kommer til København i 2023: Forslag om præsentationer kan sendes ind nu

Den 15.-17. maj 2023 afholdes en af verdens største konferencer om patientsikkerhed og kvalitet i sundhedsvæsenet – International Forum – i Danmark. Vil du præsentere dit arbejde, er der mulighed for at sende forslag ind nu.

Af Carina Rendbæk, projektkoordinator

Den 15.-17. maj 2023 afholdes konferencen International Forum on Quality & Safety in Healthcare i København.

International Forum er den centrale internationale konference for kvalitets-, forbedrings- og patientsikkerhedsarbejde, og det er her nye tendenser inden for kvalitet og patientsikkerhed fremvises, diskuteres og defineres.

Konferencen skulle allerede være afholdt i København i 2020, hvor der ville have været deltagerrekord med 3.500 deltagere fra 70 lande. På grund af coronapandemien blev konferencen i stedet afholdt virtuelt. Men nu kommer den altså til Danmark, og det er en oplagt mulighed til at vise de mange flotte resultater, der hver dag leveres i Danmark inden for patientsikkerhed og kvalitet.

Læs mere om International Forum 2023 

Vil du præsentere dit arbejde?

PS! vil gerne understøtte, at det danske sundhedsvæsen er bedst muligt repræsenteret på konferencen, og at danske deltagere får sat et tydeligt præg på konferencen, bl.a. ved at præsentere det flotte arbejde, der hver dag udføres for at sikre og forbedre patientsikkerhed og kvalitet.

Det er de udenlandske organisationer BMJ og IHI, der står for konferencen, og de åbner nu for ”call for speakers”. Det vil sige, at det er muligt at sende abstracts ind med forslag til oplæg eller posters, der kan præsenteres på konferencen.

PS! har ikke indflydelse på hvilke abstracts, der bliver accepteret til konferencen, men vi vil gerne understøtte, at flest mulige abstracts bliver optaget som præsentationer eller posters på konferencen.

PS! afholder derfor to virtuelle workshops, hvor der vil være mulighed for at få inspiration til at færdiggøre abstracts til International Forum Copenhagen 2023.

Deadline for indsendelse af abstracts er den 24. august 2022.

Deltag i workshop om abstracts

Workshoppene afholdes virtuelt på Microsoft Teams og vil blive faciliteret af medarbejdere fra PS!

Workshoppene afholdes:

  • 11. august 2022 kl. 9.30-11.30: Workshop om abstracts til mundtlige præsentationer
  • 20. september 2022 kl. 13.00-15.00: Workshop om abstracts til posters

Workshoppene henvender sig især til klinikere/patientsikkerheds- og kvalitetsfolk, som er i gang med eller har gennemført patientsikkerheds- og kvalitetsarbejde, som har givet resultater.

Det forventes, at deltagerne forbereder sig inden workshoppen og medbringer et udkast til eget abstract. Deltagernes abstract vil være genstand for drøftelser, og der vil også være en gennemgang af tidsplanen for at få optaget abstracts.

Det er gratis at deltage i workshoppene.

Læs mere og tilmeld dig her 

Spørgsmål? 

Hvis du har spørgsmål til workshoppene, er du velkommen til at kontakte:

Simon Tulloch, chefkonsulent i PS!, st@patientsikkerhed.dk

22. juni 2022

Nyheder