Nu har din kommune mulighed for at høre mere om, hvordan I kan arbejde med metoderne i I sikre hænder og derved skabe store forbedringer for både borgere og medarbejdere. Alle kommuner er velkomne, og deltagelsen er gratis.
Hvordan kan din kommune være med til at forbedre patientsikkerheden for borgerne?
Det kan du nu høre mere om, når KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed inviterer til to informationsmøder om I sikre hænder i henholdsvis Roskilde den 7. marts og Horsens den 11. marts.
På informationsmøderne kan I møde nogle af de kommuner, der har oplevet markante forbedringer i deres daglige arbejde. Det vil også være muligt at tale med Dansk Selskab for Patientsikkerhed om, hvordan I kommer med I sikre hænder.
Resultater fra I sikre hænder
I sikre hænder har forbedret kvaliteten på de danske plejehjem og i hjemmeplejen markant ved at reducere medicineringsfejl, tryksår, fald og infektioner. Projektet har bl.a. resulteret i, at flere steder har 500 og 600 dage uden medicinfejl og tryksår.
I sikre hænder har været med til at skabe en forbedringsmetode, et system, en organisering og en kultur for forbedring af kvalitet og patientsikkerhed i de involverede 18 kommuner, der er med i projektet.
Samlet set har I sikre hænder bidraget til:
I sikre hænder kræver en helhjertet indsats fra både ledelse og medarbejdere. Det skal prioriteres, at ledelse og medarbejder skal afsætte tid til at forbedre patientsikkerheden for borgerne. Det er et stort arbejde – men ligeså er gevinsterne, når det lykkes.
Se program og tilmelding
Alle kommuner er velkomne til at deltage. Deltagelsen er gratis.
Se programmet og tilmeld dig hos KL:
22. februar 2019
Nyheder