Generelt er patientsikkerheden høj i Danmark. Også sammenlignet med andre lande. Men der ligger fortsat et stort, uudnyttet potentiale i at forbedre kommunikationen mellem læge og patient. Det kan i sidste ende forebygge fejl og misforståelser og dermed højne patienternes sikkerhed, skriver Frits Bredal i en kronik i Information.
– God kommunikation mellem læge og patient er afgørende for patientsikkerheden. Det står stadig mere klart. Og udviklingen hen imod bedre kommunikation og dialog er nødt til at fortsætte, hvis patientsikkerheden skal højnes.
Med afsæt i bl.a. en række af de initiativer og undersøgelser, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag, har kommunikationschef Frits Bredal skrevet en kronik om betydningen af den gode kommunikation med lægen.
28. februar 2020
Nyheder