Nye anbefalinger til pårørendesamarbejde

Nye anbefalinger til pårørendesamarbejde

Sammen med TrygFonden og Danske Patienter/ViBIS kommer Dansk Selskab for Patientsikkerhed nu med et sæt nye anbefalinger til større samarbejde med de pårørende:

– Der er, som vi ser det, behov og muligheder for et endnu tættere samarbejde mellem sundhedspersonalet, patienten og de pårørende på sygehusene. Stigende sygdomskompleksitet og kortere og mere effektive indlæg­gelsesforløb bidrager til det voksende behov, siger Ulla Astman, formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

For at sætte yderligere skub i de mange gode initiativer har Danske Patienter/ViBIS, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden samlet en række engagerede patienter og pårørende, sygehusledere, klinikere og kvalitets- og udviklingsfolk til en workshop. Formål: at formulere realiserbare anbefalinger til syge­husene om et styrket samarbejde med de pårørende.

Resultatet af workshoppen kan du læse her: 5 konkrete anbefalinger, som alle deltagere i workshoppen står bag.

– Anbefalingerne er uddybet, så de forhåbentlig giver mening i en travl hverdag. Det har i hvert fald været vores intention, siger Ulla Astman og fortsætter: ”Sygehusene kan bruge anbefalingerne og materialet, som det passer dem bedst.”

Selve anbefalingerne står i en separat pdf, som kan printes ud og hænges op.

1. marts 2018

Nyheder