Patientsikkerhedsprisen 2020: Spørg en læge om coronavirus

Facebookgruppen ’Spørg en læge om coronavirus’ er modtager af Patientsikkerhedsprisen 2020. ”Initiativet viser mod og nytænkning, det skaber tryghed for patienter, samtidig med at det tager noget af presset fra sundhedsvæsenet,” lyder begrundelsen fra patientambassadør Ivar Petersen.

Af Annelene Højvang Larsen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

For andet år i træk uddeles Patientsikkerhedsprisen i forbindelse med den internationale Patientsikkerhedsdag den 17. september.

Sidste års vinder var patientambassadørerne, der efterfølgende har fået ansvaret for at udvælge vinderen og overrække prisen på vegne af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

– Vi ved om nogen, hvilken betydning for patienter og pårørende det har at arbejde for et sikkert og effektivt sundhedsvæsen, siger Ivar Petersen i forbindelse med prisoverrækkelsen.

I år går prisen til Facebookgruppen ’Spørg en læge om coronavirus’, der består af læger, der stiller deres fritid til rådighed for at svare på spørgsmål fra borgere, der er bekymrede og usikre i forhold til, hvordan de skal forholde sig under coronapandemien.

– Lægerne gør mere, end man kan forvente af dem. De giver noget af sig selv, og de viser mod og nytænkning ved at gå nye veje. Det skal belønnes, siger Ivar Petersen.

Fra 13 til 160 frivillige læger

Elif Bayram Orbe er en af initiativtagerne til Facebookgruppen. Hun sad som så mange andre og så nyheder fra Norditalien i marts, og det var billeder, der gjorde indtryk.

– Vi hørte om læger, der aldrig nåede hjem mellem vagter, fordi så mange andre læger lå syge. De arbejdede i døgndrift, og jeg tænkte, at det måtte være så hårdt. Jeg ville gerne bidrage til, at det ikke blev situationen i Danmark, og det her var noget, jeg kunne gøre, mens jeg var på barsel. Det var min måde at vise samfundssind, siger læge Elif Bayram Orbe.

I begyndelsen var de 13 læger, der svarede på spørgsmål om coronavirus. I dag er de mere end 160 læger, der arbejder frivilligt i gruppen – med at svare på spørgsmål eller som administratorer bagved, for der er også en del spørgsmål, der bliver slettet, hvis der fx oplyses personlige helbredsoplysninger.

Valid information om misinformation

– Vi er heldigvis ret mange nu, men spørgsmålene er også blevet sværere. Vi bliver udfordret nogle gange, siger Elif Beyram Orbe.

Lægerne i gruppen ser sig selv som formidlere, og de tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer, når de svarer.

– Jeg har fået større respekt for, hvorfor folk er så meget i tvivl. De har langt mere komplekse spørgsmål og liv, end en liste med ’frequently asked questions’ kan svare på, siger læge Anh Thao Nguyen Andersen.

– De fleste spørgsmål handler om gråzonerne. Det levede liv. Det, der er sort og hvidt, kan man selv finde svar på. Det er alt det andet, de spørger om, siger læge Dorthe Furstrand Lauritzen.

Lægerne bliver også løbende bedt om at forholde sig til udmeldinger fra mindre officielle kilder end Sundhedsstyrelsen.

– Vi som læger er gode til at se, hvad der er valid, og hvad der ikke er valid information. Og det er det, folk gerne vil have, siger Elif Bayram Orbe.

Lægerne vil gerne være med til at afmontere den misinformation, der florerer på bl.a. sociale medier. Derfor bliver de heller ikke trætte af de mange spørgsmål.

– Det er jo et vindue, at de kommer til os, når de er i tvivl. Det er jo ikke altid, det sker, at vi har den der direkte kontakt, siger Dorthe Furstrand Lauritzen

Kvalitetssikring, læring og udveksling

Internt i gruppen har de frivillige læger fået opbygget en kultur, hvor de støtter hinanden, men hvor de også kan diskutere med hinanden.

– Har man skrevet til nogen, at et svar er forkert, er det blevet taget godt imod. Det har været vigtigt, at vi på den måde har kunnet lære af hinanden, siger Elif Bayram Orbe.

De bruger også hinanden til at give feedback på svar, inden de offentliggør dem.

– Når man har skrevet et svar, men selv synes er godt, fyldestgørende og rummeligt, kan man lige sende det til 50 kollegaer og få deres feedback, siger Anh Thao Nguyen Andersen.

– Vi har mange unge læger med, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de bliver fantastiske kommunikatører. Selvom det ikke er derfor, de har meldt sig, så er det også noget, de får med, siger Dorthe Furstrand Lauritzen.

Altid en læge på linjen

Der er ingen af de 4 læger, der er mødt op for at modtage prisen på vegne af gruppen, der har lyst til at – eller kan – fortælle, hvor meget tid de egentlig bruger på Facebook.

– Det er meget mere, end jeg fortæller min mand, siger Anh Thao Nguyen Andersen.

– Det er jo lige 5 minutter her og 5 minutter der. Og har man så svaret på 12 spørgsmål på en dag, så har man hurtigt brugt en time, siger Elif Bayram Orbe.

– Vi læger er jo forskellige. Der er både A-mennesker, B-mennesker og ammende kvinder. På den måde er der altid nogen vågen om natten – og på alle tidspunkter af døgnet – til at svare på spørgsmål, siger Dorthe Furstrand Lauritzen.

Tryghed en forudsætning for patientsikkerhed

Til prisoverrækkelsen var også PS!-formand Karin Friis Bach. Hun fremhævede i sin tale lægerne på Facebook som et lysende eksempel på, hvordan mange har vist ansvar og samfundssind under coronapandemien.

– I har givet tryghed og gode svar til mange. Også der hvor svarene har været få, har I givet vejledning. Og tryghed er en væsentlig forudsætning for patientsikkerhed. I fortjener denne anerkendelse, som er den største man kan få. Den er nemlig fra patienterne, som entydigt har peget på jer til Patientsikkerhedsprisen, lyder det fra Karin Friis Bach.

Det er fire beærede og glade prismodtagere, der er mødt op for at modtage prisen på vegne af gruppen.

– Jeg er meget overrasket. Som læge er man ikke vant til at få priser. Vi gør jo bare vores arbejde. Selvom dette selvfølgelig har været i fritiden, siger Cathrine Vedel.

– Der er jo ikke en større instans at få en pris fra end fra patienterne. Det er virkelig en ære, og det betyder meget for os, siger Dorthe Furstrand Lauritzen.

Lægerne kan se, at mængden af spørgsmål nogenlunde følger smittekurven, og de regner med at fastholde gruppen, så længe der er brug for at spørge en læge om coronavirus.

Video fra prisoverrækkelsen:

---

Begrundelse for årets valg af prisvinder:

Året 2020 har på grund af COVID-19 været et meget udfordrende år for patientsikkerheden. Personalet i sundhedsvæsenet er under pres, og mange borgere er bekymrede og usikre over for den nye, smitsomme sygdom.

Facebookgruppen ’Spørg en læge om coronavirus’ blev oprettet af læger, der stiller deres fritid til rådighed og svarer på spørgsmål fra befolkningen. Det er læger, der fx arbejder frivilligt under barsel, under orlov, i frokostpausen eller efter arbejdstid – for at lette presset på de kolleger, der har travlt i sundhedsvæsenet. I alt 141 læger bidrager med støtte og rådgivning til spørgerne.

Gruppen blev etableret midt i marts og er hurtigt blevet meget populær med over 1.000 nye opslag om måneden og over 30.000 medlemmer. Det er nok med til at forstærke udbredelseskraften, at svarene er formuleret i et let tilgængeligt sprog, ofte med lidt humor og altid med professionel saglighed.

Initiativet er et eksempel på nytænkning og konstruktiv brug af sociale medier. Konceptet har fået stor gennemslagskraft, og der kommer dagligt tilkendegivelser fra tilfredse og taknemmelige brugere.

Tak til ’Spørg en læge om coronavirus’ for en vigtig indsats for patientsikkerhed og tryghed.

---

Uddrag fra lægernes svar på Facebook:

– Min mand synes tit jeg er skrap, og det er jeg nok også, men når ideer er dårlige, bliver jeg nødt til at sige fra. (Som svar på et spørgsmål fra april om, hvorvidt flere familier kunne mødes til sammenkomst.)

– Det kan da lugte lidt specielt derinde, hvis man fik makrel til frokost, men det er ikke farligt at bære mundbind. (Som svar på et spørgsmål om, hvorvidt mundbind kan give vand i lungerne.)

– Jeg vil være påpasselig med at lytte til folk, hvis direkte indtjening er at skabe overskrifter og opmuntre til at søge alternativ behandling. Derfor er jeg ekstra glad for, at du er noget kritisk overfor hans udmeldinger. (Som svar til en bruger, der havde læst forskellige påstande, bl.a. at COVID-19 ikke skulle være dødelig.)

– Da smittetrykket i Danmark er meget lavt, skal du bare undgå at date nordjyske minkfarmere og mænd over 80 fra Sindal Plejehjem. Ps. Jeg er single. (Svar til en ”håbefuld” borger i juni, der ville høre, om man som single kunne kysse fremmede.)

– Vi får styr på situationen. Faktisk har vi styr på situationen, hvilket er ret fantastisk. Det er træls, det her. But we’ll live, og det er faktisk meget cool. (Svar til en borger, der føler, at man kun venter på, at det skal gå galt.)

Følg ’Spørg en læge om coronavirus’ på Facebook