Udviklingshospital Bornholm

”En samtale kan tage fra 1 minut til timer og spænde fra at så et frø til at give hele pakken.” – Overlæge i projektet

Regionsrådet i Region Hovedstaden igangsatte i 2016 projektet Udviklingshospital Bornholm.

Delprojekt 8 herunder handler om at følge patienternes præferencer den sidste levetid: ”Formålet med dette delprojekt er at synliggøre, hvordan vi som sundhedsvæsen samlet set på bedste måde løfter og koordinerer opgaven, så patienter og pårørende oplever, at den sidste tid bliver, som de havde ønsket.

Formålet er at alle patienter tidligt i det palliative og terminale forløb sikres information om diagnose og prognose, og om den samlede palet af tilbud, der gives i kommunen, praksis og hospital. Så tidligt som tilstanden og erkendelsesniveauet tillader det, skal ønsker omkring døden drøftes med patient og pårørende, herunder afdækning af hvor patienten ønsker at dø, og hvad der er vigtigt for patienten og de pårørende i den sidste tid.  I afdækningen indgår ønsker om (fortsat) aktiv behandling.”

Målgruppen var terminale patienter med anden diagnose end cancer. Første del af projektet vil have fokus på de lungemedicinske patienter.

I projektperioden er der indbudt bredt til samarbejde om få etableret ”samtalen til ønsker for den sidste levetid”. De fra hospitalet indbudte samarbejdspartnere har været Bornholms regionskommune (BRK), Sønderbo rehabiliteringscenter, praktiserende læger og Falck.

Der har fra begyndelsen været enighed blandt de deltagende sektorer om at finde et egnet redskab til brug for støtte til samtalen med patient/borger og i særdeleshed har der været ønske om en lettere adgang til deling af information af disse ønsker, der fremkommer hos patienter og pårørende i ”samtalen om ønsker til den sidste levetid”

Der var ønske om at begynde samtalen med en patientgruppe og valget blev KOL-patienter. Et år inde i projektperioden kom tilbuddet om en samtale om ønsker for den sidste levetid til at omfatte alle terminale patienter.

Pjece som støtteredskab til samtalen

Undervejs i projektet er der blevet udviklet en pjece, som er tiltænkt som støtteredskab mellem fagprofessionelle og patienter og pårørende. Pjecen har været afprøvet i de forskellige deltagende enheder og bruges i dag primært på selve hospitalet. Nogle afdelinger har i dag revideret den oprindelige pjece og tilpasset den deres egen kontekst.

Man fik endvidere produceret et postkort, hvor man yderst kortfattet og letforståeligt gjorde opmærksom på, at på Bornholms Hospital taler man gerne om den sidste tid.

Hvordan defineres en samtale om ønsker for den sidste tid?

Det blev desuden klart for de deltagende fagprofessionelle, at der var brug for en definition på, hvad en samtale om ønsker for den sidste levetid er.  Man blev enige om denne definition:

”En samtale tager udgangspunkt i den fagprofessionelles viden og erfaringer, der hermed vil danne grundlag for, at den fagprofessionelle åbner mulighed for en samtale med patienten/pårørende om fremtidsperspektiv i forhold til sygdom, med henblik på mulighed for støtte, hjælp og ønsker for den sidste levetid.”

Hvordan lærer man som fagprofessionel at tage samtalen med patient og pårørende?

For at styrke lægerne og sygeplejerskerne i at bringe sin faglighed og sig selv i spil ved samtaler om ønsker for den sidste levetid organiserede man undervisning og coaching med sygeplejersker fra Diakonissestiftelsen på Frederiksberg.

Det fremtidige arbejde med delprojekt 8 under udviklingshospital Bornholm

Det er i september 2018 besluttet i medicinsk afdelingsledelse, at elementer fra delprojekt 8 efter projektperioden vil blive en del af de fremtidige indsatsområder for arbejdet med patientinddragelse og styrkelse af det tværsektorielle samarbejde i forhold til patientens pleje og behandling.

Der vil være fokus på:

• Afholdelse af samtale med patienterne om ønsker for den sidste levetid.
• Det tværsektorielle samarbejde om patienternes ønsker og opfølgning herpå.
• Dokumentation både internt i organisationen og på tværs af sektorovergange.

Dette arbejde fortsætter i dialysen, lungeambulatoriet og hjerteambulatoriet som pilotenheder i samarbejde med BRK og praksislægerne, idet der ønskes et fortsat samarbejde over sektorgrænsen.

Der arbejdes fortsat med at skabe en struktur for at afholde samtaler i de deltagende afsnit.

Der er desuden fortsat fokus på, hvordan man skal dokumentere samtalerne og dele resultatet af dem på tværs af sektorerne. Og man har defineret roller for tovholderne og drøftet netværksstrukturer på tværs af afdelingerne.