Alle afdelinger

“Personalet skal kunne håndtere det, så de ikke kommer til at tage problemerne med hjem – de tager rigeligt med hjem i forvejen.” – Lægefaglig direktør

På Holbæk Sygehus følte den lægefaglige direktør og den øvrige sygehusledelse sig i foråret 2016 så inspireret af at læse Atul Gawandes: “At være dødelig”, at de købte ‘klassesæt’ til hele afdelingsledelseskredsen.

Herefter drøftedes bogen og sygehusets kultur på området på et afdelingsledelsesmøde, hvor også flere eksperter – heriblandt hospitalspræsten og en intensiv-overlæge med særlig interesse i problemstillingen – deltog.

Den lægefaglige direktør mener, at mange patienter svigtes, fordi man for sent taler om døden. Og dermed får man ikke understøttet patientens autonomi, hvilket ellers er et generelt mål på sygehuset.

På mødet blev det besluttet at gøre Holbæk Sygehus til et sted, hvor man ‘ikke er bange for at tale om døden’, og der blev nedsat en arbejdsgruppe med blandt andre ovennævnte, hjertestopkoordinatoren, en sygeplejeforsker i palliation, en smertespecialist, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, andre interne faglige repræsentanter og en projektleder fra administrationen.

Arbejdsgruppen skulle bidrage til en politik og de overordnede retningslinjer ”Den nødvendige samtale” for hele sygehuset rettet mod at tage samtaler med relevante patienter, men skulle også tage initiativ til konkrete projekter og undervisningsinitiativer for at skabe en konkret forandring.

I arbejdsgruppens arbejde har blandt været inddraget audits, der har vist, at der har været ydet hjertestopbehandling til patienter, hvor sandsynligheden for et positivt resultat var yderst ringe.

Politik og retningslinjer er nu gældende og sætter en klar ramme omkring Holbæk Sygehus som et sted, der tager problemet alvorligt.

Der har været arrangeret undervisning med mindre seancer omhandlende både den konkrete faglige baggrund med dokumentation for manglende stillingtagen og overbehandling, etiske problemstillinger, jura og samtaletræning. Undervisningen var ikke obligatorisk, og det viste sig, at der ikke var mange tilmeldte.

Efterfølgende har man arbejdet med andre undervisningskoncepter, og senest har der været gennemført staff meeting om emnet og simulationstræning med støtte fra CAMES fra København Universitet. Aktuelt planlægges en fortsættelse af simulationstræning, men med et større element af lokale kræfter som undervisere.

Endvidere har man både i foråret 2018 og foråret 2019 afholdt særdeles velbesøgte heldagsseminarer, hvor forskellige sider af emnet er blevet belyst.

Afdelingerne afklarer, hvem der skal tales med

I forhold til arbejdet i den enkelte afdeling fremgår det af retningslinjerne, at alle afdelinger skal melde tilbage, hvilke patientgrupper man i den enkelte afdeling har, som er kritisk syge, og hvordan man sikrer, at disse tilbydes en samtale om behandlingsniveauet.

Alle afdelinger – og herunder hvert afsnit i Medicinsk Afdeling – har meldt tilbage. Her et eksempel fra Kirurgisk Afdeling:

I kirurgisk Afdeling er der et øget fokus på den palliative indsats, og dermed også på samtalen med patienten. På nuværende tidspunkt arbejdes med:

• Specialist sygeplejerske i palliation vil løbende gennemgå, at der er gennemført en afklarende samtale for de relevante patienter.
• Palliativt statusark (patienter med åbne indlæggelser sikres kontinuitet ved at få udført en palliativ status, hvori samtalen også indgår).
• Ugentlig fokus på palliative forløb (tirsdag tages dette op på sygeplejekonference, og onsdag på kirurgisk lægekonferencen).

Arbejdsgruppen ”Alvorligt syge og døende” har været og er et stærkt forankringspunkt i arbejdet på Holbæk Sygehus, men det har været tydeligt, at der dels løbende skal sikres opbakning fra hele ledelseslaget inklusive afdelingsledelsesniveauet, hvis der skal ske reelle forandringer, og dels at projektet skal styrkes af en stærkere forankring i en enkelt afdeling eller afsnit.

En af arbejdsgruppens deltagere har i et postdoc-projekt sammen med REHPA (Videncenter for Rehabilitering og Palliation) lavet en dansk oversættelse af det skotske SPICT (Supportive and Palliative Care Indicators Tool), som nu søges implementeret på Holbæk Sygehus til at understøtte udvælgelsen af, hvem der skal tilbydes en samtale. Postdoc-projektet sætter fokus på med hvem, der skal snakkes med, og om hvad og hvornår i sygdomsforløbet. I Holbæk anser de det for at være centralt, at de initiativer, der igangsættes af arbejdsgruppen baseres på evidens (bedst tilgængelige viden).

Data

Data fra sygehusets hjertestopaudits har understøttet projektet, idet det som også på andre sygehuse har vist sig, at der er en del hjertestopkald, der kunne have været undgået, hvis der havde været taget stilling til behandlingsniveauet noget før.

Blandt andet på den baggrund har man gennemført en særlig audit, hvor man har gennemgået journalerne på nyligt afdøde patienter for at se, om og hvornår der er taget stilling til behandlingsniveauet.

Resultater heraf offentliggøres i en videnskabelig artikel, der endnu ikke er publiceret.