Medicinsk Afdeling
Fra Regionshospitalet Horsens er det især Medicinsk Afdeling, der har været engageret i Klar til samtalen.
Arbejdet bakkes tæt op fra sygehusledelsens side, og i 2016 opdaterede man sin sygehusretningslinje om afståelse fra genoplivning og fra specifik behandling. En retningslinje, som har været brugt som forlæg på flere andre sygehuse.
Akut stillingtagen i Hjerteafsnittet
I hjerteafsnittet har en væsentlig inspiration til arbejdet med “tidlig stillingtagen til ingen genoplivning” været, at audit på hjertestopkald bekræftede en mistanke om, at der i nogle tilfælde blev kaldt hjertestop til patienter, hvor man med fordel i stedet på forhånd kunne have haft en samtale med patient og pårørende om det udsigtsløse i at forsøge genoplivning, og hvor patienten formentlig også havde frabedt sig behandlingen, hvis de var blevet spurgt. Disse burde i stedet have muligheden for en rolig død med deres pårørende ved deres side og en hånd at holde i. Det er også vigtigt at sørge for, at det ikke er den enkelte yngre læge på vagt, der i den akutte situation skal lave disse vurderinger. Det bør være afklaret på forhånd sammen med patient og pårørende.
Dette førte til, at man indledte et projekt, hvor man dels har fokus på at få taget stilling til genoplivning allerede ved indlæggelsen, og dels på at koordinerende sygeplejerske og stuegangsgående læger ved forstuegang laver en gennemgang af patienterne og vurderer, hvilke patienter der skal tages en afklarende samtale med (tidlig stillingtagen til ingen genoplivning). Disse samtaler kræver, at der er sat ekstra tid af til stuegangen, så man i ro og mag kan sikre fælles afklaring eller redegøre for en lægelig beslutning.
Beslutning om fravalg noteres i den elektroniske journal og overføres automatisk til afsnittets logistiktavler med en markering af “Ingen genoplivning ved hjertestop”, så beslutningen er tydelig for alle, der har med patienten at gøre.
Efter tilretning af konceptet blev det i løbet af 2017 udbredt til resten af sygehuset, og det er formodentlig den afgørende faktor bag et fald i antallet af hjertestopkald på hele sygehuset fra 84 i 2017 til 47 i 2018.
I 2017 indberettedes 17 utilsigtede hændelser (UTH’er) på grund af manglende stillingtagen til genoplivningsforsøg og i 2018 6, hvoraf kun én i anden halvdel af året. Det tager man som udtryk for, at afklaringskulturen breder sig fint. Det er i øvrigt unikt, at man i Horsens indberetter dette som UTH.
Et tredje resultat er, at der nu ikke er patienter på sygehuset, som får en terminalerklæring, uden at der samtidig tages stilling til behandlingsniveauet.
Projektet har fået en del eksponering i pressen – bl.a. Danmarks Radio, Sygeplejersken, Horsens Folkeblad, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Altinget, ligesom Hjerteafsnittets erfaringer er fremlagt for Regionsrådet.
En uddannelseslæge i almen medicin har i 2016 lavet et masterprojekt med interviews af 250 akutte hjertemedicinske patienter, bl.a. fra Regionshospitalet Horsens, og fundet ud af, at en fjerdedel havde ønsker om ingen genoplivning, men kun en lille del blev spurgt om dette under indlæggelsen. De der blev spurgt, var generelt godt tilfreds med det.
Stillingtagen hos de kronisk syge lungepatienter
Ligeledes i 2016 begyndte man i Lungeafsnittet – blandt andet inspireret af CAPTAIN på Nordsjællands Hospital – en systematik for samtaler med de mest syge KOL-patienter, som primært følges i ambulatoriet.
Typisk for Regionshospitalet Horsens har man beskrevet systematikken i retningslinjer om den afklarende samtale. I projektets begyndelse kaldte de det for “samtale om den sidste tid”, hvilket en patient og hendes familie ikke syntes så godt om, og derfor opfandt man begrebet “den afklarende samtale”, som alle nu er tilfredse med.
I modsætning til samtalen med den akut indlagte patient beskrevet ovenfor, hvor alle læger og sygeplejersker skal være klar til at deltage, involverer Lungeafsnittet kun erfarne læger og sygeplejersker i samtaler med de kronisk syge – og samtalen gennemføres så vidt muligt hjemme hos patienten. Det sidste sætter en begrænsning for kapaciteten, men man oplever, at samtalen forløber lettere, når det er på ‘patientens hjemmebane’.
I Hjerteafsnittet har man udviklet et lignende tilbud med afklarende samtaler til de kroniske patienter i hjerteinsufficiensambulatoriet.
Uddannelse og oplæring
For at understøtte personalets arbejde med dette ofte noget tabubelagte område har man i Medicinsk Afdeling påbegyndt forskellige initiativer. Dels tager man løbende emnet op ved konferencer og støtter derved hinanden, dels underviser man i det på fælleskonferencer og -møder på både afdelings- og sygehusniveau, og dels har man igangsat konkrete læringsinitiativer. Det sidste bl.a. i form af eksistenslaboratorier for sygeplejersker faciliteret af hospitalspræsten, og aktuelt tester man en model, hvor hoveduddannelseslægerne på tilsvarende vis får mulighed for at drøfte eksistentielt svære situationer med hinanden og hospitalspræsten. Endelig er man meget bevidste om, at sidemandsoplæring er et stærkt værktøj.
Under Materialer nedenfor er link til afdelingens og sygehusets retningslinjer og materialer – men også til Dansk Cardiologisk Selskabs holdningspapir om palliation og Dansk Lungemedicinsk Selskabs manual “Fælles planlægning af behandlingsmål”, som er vigtige værktøjer i afdelingen.
Palliation i hele Medicinsk Afdeling
I 2018 har man sat et generelt fokus på palliation i Medicinsk Afdeling med nedsættelse af en tværfaglig palliationsgruppe, der har fået et kommissorium med fokus på både den faglige indsats, det tværfaglige samarbejde og kompetenceudvikling.
I Hjerteafsnittet går man ‘omsorgsstuegang’ hos de døende patienter.
Region Midtjylland
Fra Hjerteafsnittet har man deltaget i udarbejdelsen af retningslinjer for palliation for hjertepatienter på tværs af hele regionen. Der er udarbejdet tre regionale retningslinjer: Inaktivering af ICD, Den afklarende samtale, og Palliation til hjertepatienter- lægefagligt og sygeplejefaglige opgaver.