Patientsikkert Sygehus
Sammen med TrygFonden og Danske Regioner stod Dansk Selskab for Patientsikkerhed bag projektet Patientsikkert Sygehus, som foregik i perioden 2010-2013.
Nordsjællands Hospital, Næstved Sygehus, Kolding Sygehus, Hospitalsenheden Horsens og Sygehus Thy-Mors deltog i projektet. Overordnede arbejdede de for at reducere dødeligheden med 15 % og utilsigtede skader med 30 %. Målene skulle blandt andet nås gennem arbejdet med 12 pakker, som eksempelvis omhandlede reduktion af uventede hjertestop og forebyggelse af fejl i forbindelse med kirurgi.
Alle mål er nået på mindst ét af de fem sygehuse. Samtidig viste Patientsikkert Sygehus, at man kan skabe bedre resultater for patienterne og styrke arbejdsglæden blandt medarbejderne ved at arbejde på nye måder.
Patientsikkert Sygehus var et demonstrationsprojekt, hvor formålet var at vise, hvor langt det var muligt at nå ved arbejdet med en række forbedringsmetoder. I løbet af de fire år, projektet har strakt sig over, blev der samtidig opbygget kompetencer og kapacitet på sygehusene til det fortsatte forbedringsarbejde.
Projektet havde fra starten 12 kliniske pakker, hver bestående af en række evidensbaserede elementer. Pakkerne var udvalgt på baggrund af internationale erfaringer og blev tilpasset danske forhold. Pakkerne udgjorde således det kliniske indhold i projektet. De beskriver, “hvad” best practise er.
Men Patientsikkert Sygehus er andet og mere end pakkerne. Patientsikkert Sygehus er en tankegang og en række metoder, der tilsammen udgør en effektiv måde at implementere på. Pakkebegrebet er blot et af de værktøjer, der indgår i det nye tankesæt. Kernen i Patientsikkert Sygehus er at tilføre sygehusene kompetencer i, “hvordan” man kan tilpasse arbejdsgange og rutiner, sådan at alle patienter har sikkerhed for at modtage pleje og behandling efter best practice.
Patientsikkert Sygehus handler om forbedringsmetoderne:
- Hyppige små afprøvninger af forbedringsideer, der efterhånden skaleres op
- Brug af lokale, tidstro data til at monitorere og guide forbedringsprocessen og motivere de sundhedsprofessionelle
- Åbenhed omkring kvalitets- og patientsikkerhedsproblemer og -data
- Nye ledelsesformer:
- opmærksomhed og ambitioner fra topledelsens side omkring kvalitet og patientsikkerhed
- konkrete og ambitiøse mål
- klinik-nær ledelse med tæt kontakt mellem ledelsen og organisationens forbedringsteam
Metoderne er beskrevet i erfaringskataloget fra projektet.
Fra begyndelsen har Patientsikkert Sygehus haft en proaktiv kommunikationsstrategi i forhold til både eksterne og interne medier.
Erfaringer fra kommunikationsindsatsen er beskrevet i erfaringskataloget fra projektet. Erfaringerne er desuden præsenteret ved National Forum i Orlando 2015.
Se poster/storyboard om kommunikation
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har også udgivet rapporten Fokusering af forbedringsarbejdet, som beskriver en række redskaber, der kan hjælpe med at identificere kvalitets- og patientsikkerhedsproblemer i en organisation og at prioritere indsatsen for forbedringer.
Rapporten Fokusering af forbedringsarbejdet
I hele projektperioden har Patientsikkert Sygehus haft tilknyttet et fakultet af internationale forbedringseksperter fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement, IHI, der har erfaring med at understøtte forbedringer i sundhedsvæsenet i en række lande, herunder USA, England, Skotland og Sverige.
De har undervist og vejledt sygehusledelserne og forbedringsteamene på de fem sygehuse i metoder til at skabe hurtige og varige forandringer. De har udfordret vanetænkning og inspireret til nye arbejdsgange. Patientsikkert Sygehus bygger derfor på erfaringer fra de fremmeste hospitaler i verden, hvad angår patientsikkerhed.
I systematisk arbejdende netværk, collaboratives, med halvårlige læringsseminarer, gensidige sygehusbesøg, telefonkonferencer osv., har team og ledelser fra den fem sygehuse delt erfaringer med arbejdet med forbedringsmetoderne.
Målet i Patientsikkert Sygehus var fra starten, at hvert sygehus skulle reducere den samlede sygehusdødelighed med 15 % (målt med hospitalsstandardiseret mortalitetsratio, HSMR) og utilsigtede skader med 30 % (målt med Global Trigger Tool). Målene skulle nås bl.a. ved at reducere antallet af uventede hjertestop, eliminere en række hospitalsinfektioner, reducere forekomsten af tryksår og forebygge fejl i forbindelse med kirurgi og medicinering.
En række af de ambitiøse mål blev nået, inden den officielle afslutning af projektet i december 2013.
Alle mål er nået på mindst ét af de fem sygehuse. Sideløbende med projektet blev det dog klart, at der var udfordringer i at anvende såvel HSMR som Global Trigger Tool.
