PS! arbejder for bedre diagnoser i det danske sundhedsvæsen

DR’s programserie om kødædende bakterier afspejler generelle problemer med at få stillet diagnose hurtigt og sikkert

DR bringer i disse dage en programserie om patienter, der har været kritisk syge af ”kødædende bakterier”. Et fællestræk ved patienthistorierne er, at diagnosen af den alvorlige infektion er blevet stillet meget sent i forløbet, hvilket har bragt patienterne i livsfare.

DR’ serie om kødædende bakterier

DR’s fakta om kødædende bakterier

Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejder aktuelt for at styrke den diagnostiske proces – ikke bare for infektioner, men generelt.

I slutningen af 2019 udgav Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med Patienterstatningen rapporten ”Veje til bedre diagnoser”, der viser, at diagnosefejl er et stort problem i den danske sundhedssektor.

Rapporten – Veje til bedre diagnoser

I 10-årsperioden 2009-2018 har Patienterstatningen anerkendt 7.600 sager, der involverer diagnosefejl  (ift. et bredt spektrum af sygdomme, knoglebrud, kræftsygdomme, hjertekarsygdomme, infektioner mv). Over otte procent af anerkendte sager med diagnosticeringsfejl har direkte medført patientens død. Der er i perioden udbetalt 2¼ milliarder i erstatning til patienter, der er blevet skadet som følge af diagnosticeringsfejl.

En nærmere analyse af sagerne viste, at i 80 % af de gennemgåede sager kunne der findes en medvirkende årsag til fejldiagnosen i ”den indledende diagnostiske vurdering”, dvs. ved patientens første kontakt med lægen, som ofte foregår i akutmodtagelsen eller i almen praksis.

”Vigtige konklusioner i rapporten er, at diagnosticering i den tidlige fase er afgørende, og at der skal lyttes til patienter og pårørende. Det er pointer, som er direkte relevante for de aktuelle sager om kødædende bakterier,” siger direktør Inge Kristensen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Rapporten konkluderer blandt andet, at lægen ikke skal være alene om den diagnostiske proces, men med fordel kan inddrage informationer, observationer og vurderinger fra plejepersonale og andre faggrupper samt fra patienten selv og de pårørende. Den diagnostiske proces skal være et teamsamarbejde.

En opfølgning på rapporten opridser muligheder for at styrke den diagnostiske proces, og i forbindelse med covid-19-pandemien er der opstået nye vinkler på denne problematik.

PS! fortsætter arbejdet for sikre diagnoser

Særlig risiko for diagnosefejl under covid-19

Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Patienterstatningen afsøger aktuelt – i samarbejde med internationale eksperter – muligheder for at iværksætte projekter, der skal styrke den diagnostiske proces.

Webinar – erfaringer fra covid-19 kan bruges til at styrke diagnosesikkerheden

Problematikken diskuteres også ved den kommende Patientsikkerhedskonference 2021 ved sessionen:

Hvordan kan diagnosesikkerheden styrkes i de kommende sundhedsklynger? (Dag 1 – eftermiddag).