Sikkerhedsbriefinger kan anvendes både på hospitaler og i det kommunale sundhedsvæsen, og de er særligt relevante i situationer, hvor medarbejdere arbejder under pressede forhold, under uvante omstændigheder og måske sammen med nye kolleger.
Sikkerhedsbriefinger (på engelsk: safety briefings eller huddles) er kortvarige (ca. 5-15 min), som regel stående møder, hvor frontlinjepersonale og nøglemedarbejdere gennemgår eventuelle hændelser fra det seneste døgn og forsøger at forudse, hvad der kan ske i de kommende timer af betydning for patientsikkerheden. Metoden er beskrevet af Institute for Healthcare Improvement IHI.
IHI’s beskrivelse af sikkerhedsbriefinger
Formålet med møderne er, at alle medlemmer af det sundhedsfaglige team holdes informeret og er i stand til at forebygge eventuelle patientsikkerhedsproblemer og kritiske situationer, der er under opsejling. Sikkerhedsbriefinger foregår også som led i Sikker Kirurgi Tjeklisten, der i forkellige former benyttes af det kirurgiske team i forbindelse med operationer.
Hvis ikke teammedlemmerne kender hindanden godt i forvejen, kan det være en god ide at starte briefingen med en runde, hvor alle præsenterer sig med navn og funktion.
Hvis der er arbejdsgange eller nye retningslinjer, som ikke er kendt at alle, kan de også med fordel introduceres her.
Ved briefingen har lederen en særlig rolle i at etablere en kultur af psykologisk sikkerhed, så alle oplever en tryghed og dermed kan få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål.
Et irsk studie har for nylig gennemgået evidensen for brug af briefinger på akuthospitaler. Analysen viser, at sikkerhedsbriefinger kan give målbare forbedringer af patientsikkerheden, fx bedre identifikation af risici, færre patientfald og bedre medicinafstemning. Samtidig har briefingerne potentiale til at forbedre relationerne i det sundhedsprofessionelle team og styrke de enkelte teammedlemmers tilbøjelighed til at udtrykke eventuel bekymring.
Do safety briefings improve patient safety in the acute hospital setting? A systematic review
Sikkerhedsbriefinger bliver i Danmark også brugt i psykiatrien med det formål at forebygge tvang. Metoden er introduceret i forbindelse med projektet Sikker Psykiatri.
Sikkerhedsbriefinger skaber bedre samarbejde
Sikkerhedsbriefing resume