Den 15.-16. maj samledes omkring 300 medarbejdere fra de 13 nye kommuner i I sikre hænder på Munkebjerg Hotel i Vejle.
Der var planlagt to dage med undervisning og gæster udefra, men også med tid til udveksling af idéer og erfaringer imellem kommunerne, der nu har arbejdet med I sikre hænder siden begyndelsen af 2017.
– Det er tydeligt at se, at forbedringsarbejdet er begyndt at rykke den rigtige vej for mange af enhederne. Der gøres brug af hinandens idéer og erfaringer, hvilket er godt at se, og alle er på vej, sagde projektleder Tina Lynge fra scenen.