Studentermedhjælper til kommunikation

Kom og hjælp Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Vi søger en studentermedhjælper til meningsfuldt og spændende arbejde, hvor du får stort selvstændigt ansvar og får lov at løse mange forskellige opgaver. Du bliver en del af vores lille team, som arbejder med kommunikation, og hvor mange i organisationen bidrager. Du får også erfaring og netværk i et ambitiøst miljø, som beskæftiger sig med patientsikkerhed og forbedringsmetoder i sundhedsvæsenet.

Dine opgaver:

  • Alle typer af kommunikationsopgaver: Tekster, hjemmeside, nyhedsbreve, sociale medier, korrektur
  • Hjælp ifm. vores projekt for ny hjemmeside
  • Hjælp ifm. med konferencer og andre arrangementer – vi afholder fx Patientsikkerhedskonferencen 2022 i april
  • Ad-hoc administrativt arbejde.

Dine personlige kompetencer:

Proaktiv, selvstændig og servicemindet.

Faglige kvalifikationer:

Du er i gang med en videregående uddannelse med stort fokus på kommunikation.

Meget gerne kompetencer inden for det digitale: grafik, web, foto, video.

Godt greb om det danske sprog – som skribent og korrekturlæser.

Ansøgningsfrist:

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis her, senest onsdag 16/2.

Vi indkalder til samtaler (muligvis på Zoom eller Teams) i uge 8 – og håber du kan starte 1. april, evt. før. Der vil være en lille skriveopgave før samtalen.

Tid: 10-15 timer i gennemsnit. Vi er fleksible ift. dine behov og eksamensperioder.

Om os:
Dansk Selskab for Patientsikkerhed er en uafhængig organisation, som er sat i verden for at fremme patientsikkerheden i et sammenhængende sundhedsvæsen. Vi opnår resultater ved at sprede viden, påvirke beslutningstagere og igangsætte projekter. Du kan læse mere om os på www.patientsikkerhed.dk

Vi har dybtgående viden om patientsikkerhed, og vi forbedrer patientsikkerheden igennem vores projekter – på den måde producerer vi ny viden og læring. Vi stiller vores viden til rådighed gennem konferencer, nyhedsbreve og andre fora, der er tilgængelige for alle. Dansk Selskab for Patientsikkerhed indgår i en række nationale og internationale partnerskaber, alliancer og netværk.

Få mere at vide om stillingen ved at kontakte kommunikationskonsulent Birgitte Ramsø Thomsen på tlf. 51224364.

26. januar 2022

Nyheder