”Nu ved medarbejderne, at verbale trusler og vold ikke skal følge med jobbet”

Implementerings- og læringsforløb om udadreagerende adfærd i ældreplejen har givet medarbejderne i Holstebro Kommune et fællesskab og en fælles forståelse for, hvordan de bedst passer på borgerne og sig selv, og at de ikke skal kunne håndtere alt alene.

Af Annelene Højvang Larsen

– Sundhedsstyrelsen har lige godkendt, at vi kan få et 5. forløb i efteråret 2023, og de 25 pladser er faktisk ved at være fyldt op, fortæller Kariann Keseler.

Hun er udviklingskonsulent i Holstebro Kommune og kommunal tovholder for de implementerings- og læringsforløb om udadreagerende adfærd i ældreplejen, som Sundhedsstyrelsen har tilbudt kommuner siden efteråret 2021. Formålet er at skabe større trivsel og tryghed for borgere med demens og medarbejdere i ældreplejen.

Den store interesse og engagementet, der nu er for at deltage i forløbene, skyldes i høj grad tilbagemeldinger fra de medarbejdere, der har deltaget i de første forløb.

– Det er næsten stadig, så hårene rejser sig, når jeg tænker på det. Vi sætter en masse i gang og har store ambitioner for alt det, vi gerne vil. Men vi er måske ikke altid så gode til at vurdere, om organisationen er gearet til det. Men her var tilbagemeldingerne: ”Det her, det giver mening. Vi får noget med tilbage, vi kan bruge med det samme. Det har værdi”, siger Kariann Keseler, som ellers havde haft udfordringer med at skaffe deltagere til det første forløb ovenpå en generel covid-19-udmatning i organisationen.

Svære episoder bliver lettere at tale om

Kultur og utilsigtede hændelser fyldte især meget på de to første forløb. Nogle steder indberettede man alt, andre steder var der medarbejdere med opfattelsen, at verbale trusler og vold var noget, der hørte til jobbet.

– Forløbene gav en fælles forståelse af, at der er nogle ting, der ikke er i orden, og som man ikke skal gå med selv. Det var tydeligt, at der var nogle medarbejdere, der fik en øjenåbner i forhold til, at det måske ikke behøver at være noget, der følger med jobbet. Og en forståelse af, at det ikke er medarbejdere, vi registrer, men hændelser – så vi kan lære af dem og arbejde med dem, siger Kariann Keseler.

Gudrun Stensgaard har deltaget i alle forløbene som demenskonsulent. For hende er det vigtigt, at medarbejderne ved, at der er hjælp at hente, og at de ikke skal håndtere alt på egen hånd.

– Der er borgere, der er i så store vanskeligheder, at medarbejderne har svært ved at magte opgaven, og det gør noget ved os som mennesker. Derfor er det godt, at lederne også deltager i forløbene, for det gør det lettere at tale om efterfølgende, og så kan der blive taget hånd om det, siger Gudrun Stensgaard og fortsætter:

– Det er belastende for medarbejdere med en hverdag, hvor verbale trusler om vold er en del af arbejdet. Vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå de episoder. Forløbene er med til at give et blik for, hvordan vi kan arbejde med det, og hvem der kan hjælpe, fx kommunens demenskonsulenter.

Metoder giver mening

På implementering- og læringsforløbene får deltagerne viden om demens samt forebyggelse og håndtering af udadreagerende adfærd. Forløbene består af tre undervisningsmoduler og to workshops. Mellem hver mødegang er der tid til fordybelse og afprøvning af metoder i egen praksis. Og det har stor betydning for udbyttet.

– Det betyder alt. Hvis ikke vi får det her implementeret, så kan vi jo putte aldrig så mange folk på kursus, uden det gør den mindste forskel. Hvis ikke de metoder, man lærer, kan overføres til praksis, så nytter det ikke, siger Gudrun Stensgaard.

Ifølge hende passer metoderne rigtig godt til den måde, de allerede arbejder på. Fx er PDSA-cirklen i tråd med den måde, de allerede afholder borgerkonferencer, og det giver rigtig god mening for dem at arbejde med afprøvninger på den måde, ligesom driverdiagrammet er oplagt at bruge, når de arbejder med flere parametre.

– Det her med at skulle afprøve, tilpasse og gøre noget mellem undervisningsgangene, har gjort en forskel. De får metoden ind og kan se, at det giver mening. Den der tilfredsstillelse for medarbejdere i at se, at vi faktisk kan korrigere den retning, ting er ved at tage, det giver enorm faglig stolthed, siger Gudrun Stensgaard og fortsætter:

– Nogle steder er de selv godt i gang nu, når jeg kommer ud til borgerkonference som demenskonsulent. Så kan vi måske nå at gennemgå to borgere i stedet for en, og det vil de jo gerne, for tiden er også en faktor i en travl hverdag, siger Gudrun Stensgaard.

Kommer kommunens borgere til gode

Demensområdet har lige nu en del opmærksomhed i Holstebro Kommune, efter at Social- og Sundhedsudvalget i efteråret 2022 besluttede at lukke et plejecenter. Det er i stedet vedtaget at etablere to skærmede demensenheder i kommunen, og der kan implementering- og læringsforløbene bidrage med et kompetenceløft.

– Jeg er fuldstændigt sikker på, at det har stor effekt, fordi vi bliver meget dygtigere til at bruge de pædagogiske indsatser og få den helt nære praksis i spil. Vi skal ikke finde ud af det hele i dag. Nu finder vi ud af noget og prøver noget af og følger op. Det betyder for borgerne, at vi har en kontinuerlig indsats omkring at sikre så høj grad af trivsel for borgerne, som vi kan, siger Gudrun Stensgaard.

Ifølge hende er metoderne og den personcentrerede tilgang ikke kun relevant ved borgere med demens, men er basisviden og metoder, som kan bruges ved alle borgere.

Kariann Keseler er også sikker på, at forløbene skaber bedre trivsel for både borgere og medarbejdere.

– Vi vil skabe de bedste rammer for et trygt og værdigt liv for vores borgere. Jeg sidder tit næsegrus af beundring over for det, medarbejderne kommer med på forløbene; hvad de håndterer, og at de er åbne over for at lære nyt og er motiverede for at blive bedre. Og gøre det bedste for borgerne, siger Kariann Keseler og tilføjer:

– Og så er det ikke kun borgernes trivsel, men per definition også medarbejdernes trivsel, vi arbejder med. Vi ved, at når vi har medarbejdere, der går trygge på arbejde og har gode rammer, så er det også godt for borgerne.

Det er PS!mprove i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens og Durewall Instituttet, der står for forløbene i Holstebro Kommune.

Implementerings- og læringsforløb skal forbedre trivslen for både borgere med demens og medarbejdere

---

Fakta om implementerings- og læringsforløb

Med finanslovsaftalen for 2019 blev der afsat 60 millioner kroner for perioden 2019-2022 til en national handlingsplan, som skal forebygge og reducere udadreagerende adfærd i ældreplejen.

Sundhedsstyrelsen har på den baggrund udarbejdet en handlingsplan med det formål at sætte retning for og styrke indsatsen til gavn for både borgere og medarbejdere.

Siden efteråret 2021 har Sundhedsstyrelsen udbudt implementerings- og læringsforløb udviklet på baggrund af styrelsens anbefalinger og inspiration til at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder og udadreagerende adfærd i ældreplejen.

Med implementerings- og læringsforløbene vil Sundhedsstyrelsen bibringe deltagerne viden om området og metoder til at skabe forandring i praksis. Der vil desuden være fokus på at arbejde efter dobbeltperspektivet, der har til formål at sikre, at både borgere og medarbejdere oplever større tryghed og trivsel i hverdagen i ældreplejen.

Formålet med forløbene er at skabe større trivsel og tryghed for både borgere med demens og medarbejdere i ældreplejen. Forløbene er et gratis tilbud til alle kommuner, som mere end halvdelen har sagt ja tak til.

Tre eksterne leverandører står for faciliteringen af undervisningen. PS!mprove er en af disse leverandører i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens og Durewall Instituttet.

Læs mere om implementerings- og læringsforløb hos Sundhedsstyrelsen