Sikker Sammenhæng-deltagere gik I patientens fodspor: “Vi skal huske nærværet”

“Hvad skal jeg bruge klokken til?” “Hvornår får vi mad?” Sådan nogle enkle spørgsmål trængte sig på, da to deltagere fra projektet Sikker Sammenhæng var med på sidelinjen af et forløb, hvor en patient skulle udskrives fra hospitalet til rehabiliteringscentret.

Af Julie Kofoed, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Anne Sjögren befinder sig på hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som hun har gjort så mange gange tidligere. Men dagen i dag er anderledes. De hvide kitler farer hastigt forbi, mens hendes fokus er på hjertepatienten, der skal udskrives til et rehabiliteringscenter. Hun skal følge i hans fodspor.

Som tværgående ‘følge hjem-sygeplejerske’ på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er Anne Sjögren vant til at være aktivt inde over udskrivelserne, men lige netop denne dag har hun en helt anden rolle. Selvom det er udfordrende, holder hun sig i baggrunden – som metoden ‘I patientens fodspor’ foreskriver – og noterer omhyggeligt ned, hvad hun observerer i udskrivelses-forløbet.

“Jeg oplevede det som pårørende”
Innovationsprojektet Sikker Sammenhæng har bevæget sig ind i en ny fase, hvor deltagerne prøver kræfter med metoden I patientens fodspor, der giver deltagerne mulighed for at observere, hvordan et forløb opleves fra patientens perspektiv. Og det var netop dét, Anne Sjögren skulle dén dag, som hun husker tydeligt:

– Det gjorde et rigtig stort indtryk på mig at opleve forløbet fra borgerens perspektiv, hvilket overraskede mig. Jeg er jo rigtig tit i de situationer, men fordi jeg ikke havde nogle opgaver, oplevede jeg det endnu stærkere. Jeg har i virkeligheden oplevet det som en pårørende og ikke som fagperson, og derfor gjorde det stort indtryk. Jeg tror aldrig, jeg glemmer den oplevelse, siger Anne Sjögren.

Projektet Sikker Sammenhæng undersøger og afprøver, hvordan man kan forbedre arbejdsgange og kommunikation i og på tværs af hospital og kommune, så man skaber et godt og sikkert forløb for den ældre borger. Det sker i høj grad blandt personalet, som skal indhente data i deres hverdag og dermed drive projektet fremad – blandt andet ved hjælp af metoden ‘I patientens fodspor’.

Nyt projekt skal skabe Sikker Sammenhæng for ældre

“Man bliver opmærksom på det, vi ikke gør”
Anne Sjögren havde følgeskab af social- og sundhedsassistent Camilla Møss Betts fra rehabiliteringscenter Indre By/Østerbro, som gik i samme fodspor som Anne Sjögren. Hun mener, at metoden er en brugbar kilde til indhentning af data og lærerig, fordi man kommer til at reflektere over sin egen fremgangsmåde:

– Man bliver gjort opmærksom på de ting, vi ikke altid gør, men som er vigtige og relevante for borgeren. Når man sætter sig i patientens sted, mærker man tydeligt, hvor vigtigt det er at huske nærværet. Sådan noget som at byde velkommen, give hånden, præsentere sig selv og være nysgerrig på, hvem borgeren er, er enormt vigtigt, siger Camilla Møss Betts og fortsætter:

– Vi skal tænke over vores adfærd og måden, vi siger tingene på. Det kan godt være, at vi er pressede og mangler overskud, men vi skal øve os i at lægge de følelser i rygsækken og møde borgeren med åbent kropssprog, så vi skaber tryghed. Det kræver ikke ret meget, og det gør en stor forskel for borgerens velbefindende og motivation. De får større lyst til at træne og til at komme hurtigere i gang.

“Det er vigtigt at få sat ord på”
I patientens fodspor er deltagerne som udgangspunkt observerende, men kan supplere med spørgsmål undervejs til patient og pårørende. Noget af det, flere deltagere har observeret under deres fodspor, er mangel på information til borgerne. Det oplevede Camilla Møss Betts og Anne Sjögren begge to, da de gik i fodsporet.

– Nogle gange bliver borgerne lidt forpustede over alt det, jeg skal nå igennem, og det er der jo ikke noget galt i. Men observatørrollen gjorde mig virkelig bevidst om, hvor vigtigt det er at få sat ord på undervejs, så borgeren ved, hvad der skal ske, siger Anne Sjögren.

Sikker Sammenhæng skudt i gang med læringstræf

Vigtigt at give informationer
Ved en efterfølgende refleksion drøftede Camilla Møss Betts og Anne Sjögren det, de hver især havde observeret under fodsporet. Det gav anledning til en snak om deres individuelle arbejdsgange, hvilket førte til en større indbyrdes forståelse og nye indsigter.

Camilla Møss Betts oplever, at man ikke altid formår at sætte sig nok i patientens sted i dagligdagen, når to do-listen er lang og tiden knap:

– Vores primære fokus er på at få doseret medicinen korrekt og udlevere klokken, så de kan ringe efter assistance. Men da jeg gik I patientens fodspor, kunne jeg bare se, at borgeren tænkte: “Hvad skal jeg bruge klokken til?” og “Hvornår får vi mad?” Sådan nogle informationer havde man glemt at give borgeren. Man bør huske, at det jo er de nære ting, der optager dem. Det er sundt at blive mindet om. Nogle gange skal man stille sig selv spørgsmålet: Hvad ville man selv have lyst til at vide lige nu, hvis man var i patientens sted?

Nogle af projektets erfaringer med metoden I patientens fodspor:

• Læring fra medarbejder til medarbejder.
• Evnen til at kunne observere egen praksis kritisk.
• Indblik i hvordan det er at være patient/borger og tid til at observere patientens reaktioner i overgangene.
• Vigtigt med fælles refleksionstid efter fodsporet.
• Fodsporet giver indblik i hinandens arbejdsopgaver og forståelse for den andens sektors udfordringer ved såvel udskrivelse som modtagelse.