Fagligt nyt - aug/sept 2017

Fagligt nyt – aug/sept 2017

I denne måned om:

  • Pårørende finder sig i, at sundhedsvæsenet behandler ældre patienter dårligt
  • Stort amerikansk studie: kirurgisk tjekliste reducerer dødeligheden efter operation
  • Unge læger tøver med at gøre opmærksom på uprofessionel adfærd hos kolleger
  • Britisk indsats for at reducere variation i kliniske ydelser
  • Ny rapport fra IHI/NPSF: Patientsikkerhed i hjemmet
  • Britiske tal: Ældre patienter med psykisk sygdom henvises sjældnere til psykoterapi
  • Teknologi og sociale netværk rummer større potentiale for patientinvolvering
  • 342 forslag til at bryde reglerne
  • Korttidsbehandling med binyrebarkhormon-tabletter øger risiko for sepsis, venøs blodprop og fraktur
  • Svært at forudsige prognosen for intensiv-patienters kognitive evner
  • Falsk-positive mammografier udløser behov for antidepressiv og angstdæmpende medicin
  • Stærk smertestillende medicin forbliver ubrugt efter operation
  • Ny rapport beskriver læring fra kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet i det skotske sundhedsvæsen

Pårørende finder sig i, at sundhedsvæsenet behandler ældre patienter dårligt

Kun 58 % af pårørende klager, selv om de er bekymrede over sundhedsvæsenets behandling af ældre patienter. Det viser en britisk spørgeskemaundersøgelse, der er offentliggjort af the parliamentary and health service ombudsman. Undersøgelsen er gennemført af hjemmesiden Gransnet, et hjemmeside for ældre mennesker. 600 personer, der er pårørende til en ældre patient i det britiske sundhedsvæsen har svaret på spørgeskemaet. Flere end en tredjedel svarede, at de sommetider havde været bekymrede over den pleje eller behandling, som deres ældre slægtning fik. Men over halvdelen fandt det vanskeligt at klage, og 67 % af dem, der faktiske klagede, havde ingen forventning om, at det nyttede. En tredjedel af respondenterne mente ikke, at hospitalspersonalet havde forståelse for deres ældre slægtninges tilstand eller behov. 19 % af respondenterne mente ikke, at deres ældre slægtninge var blevet behandlet med værdighed og respekt, mens de var på hospitalet. Ombudsmanden Rob Behrens er dybt bekymret over tallene, og opfordrer hospitalerne til at være åbne over for feedback fra patienter og pårørende.

https://www.ombudsman.org.uk/news-and-blog/blog/gransnet-survey-results-are-deeply-concerning

http://www.bmj.com/content/358/bmj.j3934

Stort amerikansk studie: kirurgisk tjekliste reducerer dødeligheden efter operation

Den postoperative dødelighed er reduceret på 14 hospitaler i den amerikanske stat South Carolina i forbindelse med, at hospitalerne er begyndt at bruge en sikker kirurgi tjekliste bygget på principperne fra WHO’s Safe Surgery Checklist, der blev lanceret i 2008. De 14 hospitaler deltog i et frivilligt program, hvor de fik hjælp til at implementere den kirurgiske tjekliste efter en collaborativ-model. På delstatsniveau var der nedsat et team af eksperter, kliniske eksperter og implementeringseksperter, til at lede indsatsen, der omfattede læringsaktiviteter, opbygning af engagement blandt det kliniske personale og halvårlige møder med erfaringsudveksling. Hvert hospital nedsatte et team af ledere med repræsentanter for alle de relevante specialer. Implementeringen foregik gradvist, der var mulighed for lokal tilpasning af tjeklisten, og arbejdsgangene blev afprøvet af et pilotteam, før de blev lanceret i hele organisationen. Inden programmet startede i 2010, lå den postoperative dødelighed på de 14 hospitaler på linje med dødeligheden på de øvrige hospitaler i South Carolina. Da programmet sluttede i 2013, var der signifikant forskel på den postoperative dødelighed. På projekthospitalerne var dødeligheden faldet fra 3,38 % til 2,84 %, mens den på de øvrige hospitaler i delstaten var 3,50 % i 2010 og 3,71 % i 2013. Det svarer til en 22 % lavere postoperativ dødelighed på sikker kirurgi-hospitalerne.

Mortality Trends After a Voluntary Checklist-based Surgical Safety Collaborative.

http://journals.lww.com/annalsofsurgery/Abstract/publishahead/Mortality_Trends_After_a_Voluntary_Checklist_based.96150.aspx

http://www.who.int/patientsafety/safesurgery/ss_checklist/en/

 Unge læger tøver med at gøre opmærksom på uprofessionel adfærd hos kolleger

Det er lettere for unge læger at påpege traditionelle patientsikkerhedsproblemer, end det er at gøre opmærksom på kollegers uprofessionelle adfærd, også selv om det er en adfærd, der direkte går ud over patienterne. Det viser en rundspørge blandt 837 yngre læger fra seks store universitetshospitaler i USA. Blandt de adspurgte var der 49 %, der havde observeret traditionelle trusler mod patientsikkerheden. Heraf var der 71 %, der greb ind og gjorde opmærksom på problemet. Der var 75 %, der havde oplevet uprofessionel adfærd hos kolleger, men heraf var det kun 46 %, der sagde til. Et eksempel på en traditionel patientsikkerhedstrussel kunne være, at der observeres forurening af et sterilt område. Et eksempel på uprofessionel adfærd kunne være disrespektfuld adfærd over for patienter eller kolleger. De vigtigste barrierer for at gøre opmærksom på problemerne var, at man var bange for at sætte andre i problemer, at man ville undgå konflikt og at man var bange for at blive udstødt af fællesskabet. Især frygten for at udløse vrede og konflikt var det, der forhindrede de unge læger i at gribe ind over for uprofessionel adfærd. Resultaterne af undersøgelsen er offentliggjort i BMJ Quality and Safety.

Speaking up about traditional and professionalism-related patient safety threats: a national survey of interns and residents.

http://qualitysafety.bmj.com/content/early/2017/04/25/bmjqs-2016-006284

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28442609

 

Britisk indsats for at reducere variation i kliniske ydelser

”Getting it right first time” (forkortet GIRFT) er titlen på et omfattende projekt I det britiske sundhedsvæsen, hvor man arbejder for at reducere variationen i de kliniske ydelser. En ny rapport fra The King’s Fund gennemgår de første erfaringer fra projektet. Ideen til GIRFT kommer fra ortopædkirurgen professor Tim Briggs, der i en periode var formand for British Orthopaedic Association. Han dokumenterede, at var stor variation i den kliniske ydelser i ortopædkirurgien på britiske hospitaler. Der var forskel i operationsmetoder, i infektionshyppighed, i reoperationsfrekvenser osv. Ideen i GIRFT er, at man ved at fremlægge data for ledere og klinikere kan starte en frugtbar diskussion, der resulterer i forbedringer, reduktion i spild og i sidste ende økonomiske gevinster. Man afventer en evaluering af projektet til næste år, men de foreløbige meldinger er, at GIRFT i ortopædkirurgien allerede har betydet store besparelser. GIRFT spredes nu til andre specialer, man er godt i gang inden for karkirurgien og en lang række andre både medicinske og kirurgiske specialer.

Tackling Variations In Clinical Care: Assessing The Getting It Right First Time (GIRFT) Programme

http://www.boa.ac.uk/pro-practice/getting-it-right-first-time/

https://www.kingsfund.org.uk/publications/tackling-variations-clinical-care

 Ny rapport fra IHI/NPSF: Patientsikkerhed i hjemmet

Hvor traditionel patientsikkerhed især beskæftiger sig med, hvad der foregår under indlæggelse på hospital, er der kommet stigende opmærksomhed omkring pleje og behandling i hjemmet. Det bliver mere aktuelt, efterhånden som større og større dele af sundhedsopgaverne foregår ambulant og uden for hospitalet. Patientsikkerhed i hjemmet indbefatter også ældreplejen. Institute for Healthcare Improvement og Nationale Patient Safety Foundation har udgivet en ny rapport ”Patient Safety in the Home”, der analyserer emnet. Rapporten analyserer området ud fra fire dimensioner: Den fysiske dimension, der har at gøre med den fysiske indretning af hjemmet, pleje-processen, herunder fx medicinering, forebyggelse af infektioner, ernæring, faldforebyggelse osv. Den emotionelle dimension, der har et gøre stress, traumer, psykisk ubehag, der er forbundet med at give og modtage pleje. Og sidste den sociale og funktionelle dimension, hvor man ser på patienten/borgerens sociale netværk og de begrænsninger, som helbredsproblemerne har på patienten/borgerens dagligliv.

Rapporten kan downloades fra IHI’s hjemmeside

http://www.ihi.org/resources/Pages/Publications/Patient-Safety-in-the-Home.aspx

(det kræver, at man er registreret som bruger på hjemmesiden, hvilket er gratis)

Britiske tal: Ældre patienter med psykisk sygdom henvises sjældnere til psykoterapi

Ældre mennesker med almindelige psykiske problemer som angst og depression bliver ikke henvist til psykolog og samtaleterapi nær så hyppigt som yngre mennesker med tilsvarende problemer. Og det til trods for at de ældre har større gavn af psykoterapien. Det viser en britisk opgørelse, der er offentliggjort i British Journal of General Practice. Mens næsten hver fjerde i aldersgruppen 20-24 henvises til psykolog, når de henvender sig til praktiserende læge med angst eller depression, er det kun 6 % i aldersgruppen 70-74. Men effekten af psykoterapi viste sig at være størst for de ældre, mens kun 13 % af de 18-årige havde klinisk gavn af terapien, var det 21 % af de 69-årige, der udviste klinisk bedring i forbindelse med psykologbehandlingen.

Variation in referral and access to new psychological therapy services by age: an empirical quantitative study.

http://www.bmj.com/content/357/bmj.j2719

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28583944

Teknologi og sociale netværk rummer større potentiale for patientinvolvering

Når patienter og pårørende skal involveres i deres pleje og behandlingsforløb, er det engagerede sundhedsprofessionelle, der har den vigtigste rolle i processen. Men også teknologiske løsninger og sociale netværk kan være effektive hjælpemidler, og her ligger muligvis et stort uudnyttet potentiale, hvor patientinvolvering kan fremmes, uden at det kræver kostbare personaleressourcer. Det er en af konklusionerne i en Insights Report fra NEJM Catalyst, et medie tilknyttet tidsskriftet New England Journal of Medicine. Rapporten bygger på en rundspørge til et panel af ledere og eksperter, der er tilknyttet NEJM Catalyst. 63 % af de adspurgte svarer, at deres organisation bruger sundhedsprofessionelle til at fremme patientinvolveringen, mens 54 % har patientrepræsentanter i råd eller paneler. Kun 44 % angiver at bruge teknologi til at fremme patientinvolvering, og 24 % sociale netværk. Over halvdelen af respondenterne (59 %) mener, at effektiv patientinvolvering har stort potentiale til at skabe kvalitetsforbedringer, og 40 % mener, at patientinvolvering har stor betydning for sundhedsudgifterne.

Patient Engagement Survey: How to Hardwire Engagement into Care Delivery Processes

http://catalyst.nejm.org/patient-engagement-solutions-care-delivery-processes/

http://join.catalyst.nejm.org/insights-council

342 forslag til at bryde reglerne

Da 24 amerikanske hospitaler i 2016 deltog i den første Breaking the Rules for Better Care Week, indkom i alt 342 forslag fra patienter og personale. De blev opfordret til at komme med forslag til regler, der med fordel kunne ændres eller brydes. Ideen er, at man gerne vil rydde op i meningsløse reglementer og vaner, som også ofte er kombineret med spild af ressourcer. Eventen var sat i værk af Institute for Healthcare Improvement, IHI’s Leadership Alliance, som ca. 40 amerikanske hospitaler er medlemmer af. Tidligere Leder af IHI, Don Berwick, resumerer i en artikel i JAMA resultaterne af Breaking the Rules for Better Care Week. Det viste sig, at hovedparten af de indkomne forslag var regler, som de lokale hospitalsledelser faktisk havde magt til at ændre. Det hyppigste forslag var mere frie besøgstider. Andre forslag drejede sig om adgang til at komme i kontakt med lægen, ventetid, og forstyrrelser af sovende patienter. IHI har udarbejdet en guide til andre, der ønsker at forsøge sig med metoden.

Breaking the Rules for Better Care.

http://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/2624332

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28448652

http://www.ihi.org/Engage/collaboratives/LeadershipAlliance/Pages/Breaking-the-Rules.aspx

Korttidsbehandling med binyrebarkhormon-tabletter øger risiko for sepsis, venøs blodprop og fraktur

Kortikosteroider, binyrebarkhormon, er kendt for at være forbundet med risiko for bivirkninger. Ny forskning viser, at selv korttidsbehandling (mindre end 30 dage) med kortikosteroider øger risikoen forekomst af sepsis (blodforgiftning), venøs tromboembolisme og frakturer. Forskere i USA har undersøgt over 300.000 forløb, hvor patienter ambulant er blevet behandlet med kortikosteroider peroralt, dvs. som tabletter. I løbet af 30 dage efter behandlingsstart så man en øget forekomst af de tre typer af alvorlige bivirkninger selv ved relativt lave doser, mindre end 20 mg pr. dag. Peroral behandling med kortikosteroider blev ordineret til patienter med almindelige lidelser som luftvejsinfektioner, allergier eller rygproblemer.

Short term use of oral corticosteroids and related harms among adults in the United States: population based cohort study.

http://www.bmj.com/content/357/bmj.j1415

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28404617

Svært at forudsige prognosen for intensiv-patienters kognitive evner

Det er svært for både læger og sygeplejersker at forudsige, hvordan kritisk syge patienter vil komme sig efter ophold på intensiv afdeling. Især er det svært at forudsige prognosen for patientens kognitive evner. Det viser en undersøgelse offentliggjort i JAMA. Fænomenet har betydning, fordi vurderingen af patientens prognose har indflydelse på de behandlingsvalg, der træffes i forbindelse med den intensive terapi. Godt 300 patienter sagde ja til at deltage i undersøgelsen under deres ophold på intensiv afdeling. For hver patient svarede de tilknyttede læger og sygeplejersker på, hvilken tilstand patienten ville være i seks måneder senere. I alt deltog 47 læger og 128 sygeplejersker. De blev bedt ok at vurdere, hvorvidt patienten ville være i live om seks måneder, om patienten ville kunne komme hjem til sin sædvanlige bolig, om patienten ville bevare sine kognitive evner og evner til at klare daglige aktiviteter. Efter seks måneder blev der fulgt op på patienternes faktiske tilstand. Ved seks måneders opfølgningen var 57 % af patienterne i live. Lægerne viset sig at være bedst til at forudsige patienternes 6-måneders overlevelse, mens sygeplejesakerne var bedst til at forudsige mortalitet under indlæggelsen. Både læger og sygeplejersker havde sværest ved at vurdere, hvilken prognose patienten havde for se kognitive evner. I de tilfælde, hvor de sundhedsfaglige angav, at de følte sig sikre på deres vurdering, viste vurvderingen sig generelt at være mest præcis.

Discriminative Accuracy of Physician and Nurse Predictions for Survival and Functional Outcomes 6 Months After an ICU Admission

http://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/2627988

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28528347

Falsk-positive mammografier udløser behov for antidepressiv og angstdæmpende medicin

Mammografiscreening har psykiske følger for kvinder, der får falsk positive svar, dvs. hvor røntgenbillederne i første omgang giver mistanke om kræft, men hvor efterfølgende undersøgelser viser normale forhold. Falsk positive svar kan være så psykisk belastende, at det udløser behov for antidepressiv eller angstdæmpende medicin. Det viser en opgørelse fra et amerikansk mammografiscreeningsprogram, hvor man har sammenlignet kvinder, der med det samme fik at vide, at undersøgelsen var normale med kvinder, der i første omgang fik falsk positive svar. Man har vurderet behov for antidepressiv eller angstdæmpende medicin i tre-måneders perioden efter mammografien. Især hvis der skulle flere undersøgelser til af afklare diagnosen, hvis der var brug for at tage en biopsi eller hvis afklaringen tog over en uge, var kvinden i risiko for at få medicinkrævende psykiske følger. Undersøgelsen understreger hvor vigtigt det er at falsk positive mammografier afklares hurtigt, konkluderer forskerne. Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Medical Care.

The Effect of False-positive Mammograms on Antidepressant and Anxiolytic Initiation

http://journals.lww.com/lww-medicalcare/Abstract/2017/08000/The_Effect_of_False_positive_Mammograms_on.3.aspx

Stærk smertestillende medicin forbliver ubrugt efter operation

En stor del af den stærke smertestillende medicin, som ordineres til patienter efter operation, forbliver ubrugt. Det viser et review, offentliggjort i tidsskriftet JAMA Surgery. Forskerne har gennemgået seks studier med tilsammen 810 patienter, der havde gennemgået syv forskellige typer af kirurgiske indgreb, ortopædkirurgiske, thoraxkirurgiske, gynækologiske og mavetarmkirurgiske. Mellem 67 % og 92 % af patienterne rapporterede om ubrugte opioid-præparater. Af alle opioid-tabletter, der blev anskaffet af patienterne, var det mellem 42 % og 71 %, der forblev ubrugte. Mange patienter angav, at de stoppede, da de ikke havde brug for mere smertestillende medicin, og mellem 16 % og 29 % stoppede på grund af bivirkninger. De amerikanske sundhedsmyndigheder har en række anbefalinger vedrørende opbevaring og kassation af stærkes smertestillende lægemidler, men kun i et fåtal af tilfældene var den overflødige medicin opbevaret eller bortskaffet efter retningslinjerne.

Prescription Opioid Analgesics Commonly Unused After Surgery: A Systematic Review

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28768328

Ny rapport beskriver læring fra kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet i det skotske sundhedsvæsen

Andre sundhedsvæsener i Storbritannien har meget at lære af det skotske. Det er konklusionen på en ny rapport, der beskriver det kontinuerlige fokus på kvalitetsforbedringer, som Skotland har opretholdt gennem det seneste årti. Rapporten bygger på dels på et seminar med deltagelse af 30 topledere og eksperter fra det skotske sundhedsvæsen og dels på en række interview med 24 fagpersoner, embedsfolk og ledere. Rapporten er udgivet af Nuffield Trust. I Skotland fokuserer man på at engagere sundhedspersonalet og uddanne dem i forbedringsmetoder, og resultaterne måles med indikatorer, der giver mening for klinikere. Det er et godt alternativ til det engelske system, hvor der har været for mange kortvarige top-down initiativer, som aldrig er nået ud til frontlinjepersonalet, fremgår det af rapporten. Et af de markante resultater i Skotland er, at det er lykkedes at reducere antallet af dødfødsler markant de senere år.

Learning from Scotland’s NHS

https://www.nuffieldtrust.org.uk/research/learning-from-scotland-s-nhs

 

Del på linkedin

30. august 2017

Fagligt NytNyheder