Analyse rejser diskussion om besøgstider for pårørende på sygehusene

En ny analyse af besøgstiderne for pårørende på de danske sygehuse viser, at der er stor forskel fra afdeling til afdeling på hvor åbent og tilgængeligt sundhedsvæsenet er for pårørende. Men de pårørendes tilstedeværelse kan gøre en stor forskel for indlagte patienter, og derfor ønsker Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, der står bag analysen, at rejse en diskussion om det altid er hensynet til patienterne og sundhedsfaglige rationaler, der afgør besøgstiderne.

Analysen er gennemført af Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden. Analysen viser, at der er meget forskellige besøgstider på de 129 undersøgte afdelinger. Seks procent af afdelingerne har under fem timers daglig besøgstid, og 39 % af afdelingerne har en daglig besøgstid på under 10,5 time. Ni procent af afdelingerne har i modsætning hertil slet ingen begrænsninger i besøgstiderne. Analysen indikerer også, at de meget forskellige besøgstider i nogen udstrækning er udtryk for en tilfældig lokal variation, snarere end for specifikke faglige rationaler.

Hent rapporterne her

Besøgstids-undersøgelse 2013

Hej Sundhedsvæsen, publikation, 2013. Begrænsede besøgstider er en af de strukturelle barrierer, som patienter og pårørende kan møde i sundhedsvæsenet...

Besøgstids-undersøgelse 2014

Hej Sundhedsvæsen, publikation, 2014. Begrænsede besøgstider er en af de strukturelle barrierer, som patienter og pårørende kan møde i sundhedsvæsenet...

Besøgstids-undersøgelse 2015

Hej Sundhedsvæsen, publikation, 2015. Begrænsede besøgstider er en af de strukturelle barrierer, som patienter og pårørende kan møde i sundhedsvæsenet...

Også TrygFonden håber, at analysen kan være med til at rejse en diskussion.

 

– Jeg tror, at alle der har haft alvorlig sygdom inde på livet ved hvor meget det betyder, at man har sine pårørende omkring sig. Både fordi man har brug for støtte og omsorg, men også fordi pårørende kan være med til at holde overblik, give vigtige informationer til personalet og måske endda opdage fejl og misforståelser. Derfor håber jeg, at denne analyse kan være med til at skabe en debat om de barrierer, der er for pårørendes aktive deltagelse og inddragelse, siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.

Analysen er foretaget ved en gennemgang af 129 medicinske og kirurgiske afdelingers besøgstider, som de fremgår af syghusenes og de enkelte afdelingers hjemmesider. Analysen bruger således samme data, som er tilgængelige for patienter og pårørende, og giver derfor en indikation af hvor imødekommende og tilgængeligt sundhedsvæsenet opleves af patienter og pårørende.

Ove Gaardboe

Chefkonsulent, overlæge / Senior Advisor, Med.Sc.D.

Klar til samtalen om livets afslutning, behandlingsloft, overbehandling, fravalgsjura, patienten bestemmer

T

(+45) 21259242

Læs mere her