Patientambassadørerne
Patientambassadørerne er et netværk af patienter og pårørende, der arbejder for et sikkert og effektivt sundhedsvæsen.
Vi er patienter og pårørende, som har været ude for problematiske forløb i sundhedsvæsenet i en sådan grad, at det har haft væsentlig betydning for vores liv.
Vi er tilknyttet Dansk Selskab for Patientsikkerhed, PS!, og deltager i selskabets projekter.
Vi er en del af WHO-netværket Patients for Patient Safety, der arbejder globalt/regionalt med fokus på patientsikkerhed.
Patientambassadørerne er etableret i foråret 2007 i et samarbejde mellem TrygFonden, WHO og PS!.
Om os
- Vi er forskellige individer med den fællesnævner, at vi er engagerede og ønsker at bruges vores unikke erfaringer – både de negative og de positive – til at forbedre sundhedsvæsenet og øge patientsikkerheden.
- Vi tror på, at det er menneskeligt at fejle, men vigtigt at erkende fejlene og lære af dem, så de samme fejl ikke sker igen.
- Vi er almindelige mennesker, der bidrager med baggrund i vores egne konkrete erfaringer.
- Vi er uafhængige, og vi repræsenterer ikke bestemte diagnoser eller bestemte dele af sundhedsvæsenet.
- Vores fokus er patientsikkerheden.