Alvorlige medicinfejl og tryksår kan udryddes i ældreplejen

Ved at arbejde på nye måder kan kommunerne styrke sikkerheden for borgerne – og øge fagligheden og arbejdsglæden for personalet. Det viser evaluering af fem kommuners arbejde i projektet ‘I sikre hænder’, som for første gang giver et samlet overblik over indsatsen.

Af Bjarke Lund Larsen, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Det kan lade sig gøre at udrydde tryksår. Det kan lade sig gøre at eliminere alvorlige medicinfejl. Det kan lade sig gøre at reducere fald. Det kan lade sig gøre at forbedre tandsundheden.

Siden 2013 har kommunerne Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Viborg og Thisted systematisk arbejdet med at styrke patientsikkerheden i ældreplejen i forbindelse med projektet ’I sikre hænder’. Statens Institut for Folkesundhed har evalueret arbejdet, så der for første gang foreligger et samlet overblik over indsatsen, som Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag.

Hent evalueringen af I sikre hænder

– Kommunernes indsats er banebrydende i forhold til arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. Flere af kommunernes plejecentre og hjemmeplejedistrikter har haft over et år uden tryksår og medicinfejl og nogle har endda rundet to år. Jeg håber, at resten af det kommunale Danmark vil lade sig inspirere af arbejdet, siger Thomas Adelskov, formand for KL’s sundhedsudvalg.

‘Styrket patientsikkerhed i det kommunale sundhedsvæsen’

Fagligheden er styrket
Udover øget sikkerhed i plejen og behandlingen konkluderer evalueringen, at ‘I sikre hænder’ har styrket fagligheden og samarbejdet på tværs af faggrupper. Et eksempel på styrkelsen af (tvær)fagligheden er de korte, daglige tavlemøder, som plejecentrene og hjemmeplejedistrikterne har startet op i forlængelse af ‘I sikre hænder’.

På møderne udveksler social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og terapeuter viden om udviklingen i borgernes helbred og opnår en fælles forståelse af, hvilke borgere der skal have ekstra opmærksomhed. Den tværfaglige refleksion gør dem i stand til at handle hurtigt, systematisk og korrekt, hvis de observerer ændringer i en borgers helbredstilstand.

– Årsagen til de gode resultater skal blandt andet findes i kommunernes nye tilgang til kvalitetsarbejdet, som tidligere kun har været en opgave for kvalitetsafdelingerne. Nu angår det alle. Personalet i ældreplejen identificerer selv brister i patientsikkerheden og udvikler i samarbejde med kvalitetsafdelingen ideer til mere systematiske arbejdsgange, der forebygger bristerne og sikrer, at borgerne får den rette behandling hver gang, siger Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Kronik af sundheds- og ældrecheferne fra de fem pilotkommuner i I sikre hænder

Væk fra skrivebordet
Evalueringen af ‘I sikre hænder’ viser også, at den nye form for kvalitetsarbejde sætter sine spor på ledelsesgangene. Nu kommer ældrecheferne i højere grad ud på plejecentrene og i hjemmeplejen, hvor de deltager i tavlemøder og drøfter patientsikkerheden med medarbejderne.

Denne form for afdelingsnær ledelse handler ikke om kontrol men om at understøtte medarbejdernes arbejde med at skabe pleje og behandling af høj kvalitet. Gennem den direkte dialog mellem lederne og personalet får ældrecheferne større indsigt i patientsikkerheden, og lederne kan være med til at fjerne barrierer, som ifølge medarbejderne står i vejen for det videre arbejde med at skabe forbedringer i ældreplejen.

– Kommunerne i ‘I sikre hænder’ har vi vist, hvordan visionerne om et nært sundhedsvæsen i verdensklasse kan omsættes til reelle forbedringer i plejen og behandlingen af borgerne. Vi håber, at erfaringerne kan bidrage til den igangværende diskussion om, hvordan vi skal indrette fremtidens sundhedsvæsen og i særdeleshed bringe intentionerne i det nationale kvalitetsprogram i spil, siger Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Deltag i Danmarks største konference om patientsikkerhed