I efteråret 2022 udbyder Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) i samarbejde med to professionshøjskoler et diplommodul om den praktiske brug af Forbedringsmodellen, herunder hvordan modellen kan bruges til planlægning, styring og udvikling af nye kvalitetsudviklings tiltag.
PS! har mange års erfaring med at anvende forbedringsmetoder sammen med det danske sundhedsvæsen. “Forbedringer” skal i denne sammenhæng forstås meget bredt som ændringer i strukturer og processer, der medfører bedre kvalitet og større sikkerhed for patienten og borgeren.
Den grundlæggende metode for forbedringsarbejdet er Forbedringsmodellen ”Model for Improvement”. Med den udvikler, afprøver, tilpasser og implementerer personalet – i den daglige kontakt med borgerne – idéer til mere systematiske arbejdsgange, der sikrer, at borgerne får den rette behandling hver gang.
Det er en enkel og meget anvendelig metode til at accelerere forandrings- og forbedringsprocesser. Modellen er med succes brugt både i Danmark og internationalt.
Alt det praktiske
Modulet består af 4 dages undervisning, hvor du vil blive introduceret til metoder og redskaber i Forbedringsarbejdet og blive klædt på til at deltage i lokale projekter. Modulet afsluttes med en skriftlig opgave om et lokalt forbedringsprojekt.
Læs mere om diplommodulet på Professionshøjskolen Absalon (Region Sjælland) her
Start 26. oktober 2022
Læs mere om diplommodulet på Professionshøjskolen VIA (Region Midtjylland) her
Start 13. september 2022
Hvis du har spørgsmål til indholdet på diplommodulet, kan du kontakte vicedirektør Vibeke Rischel, vr@patientsikkerhed.dk.
19. april 2022
Nyheder