Næste år begynder Britt Wendelboe som programchef for trivsel og sociale investeringer i TrygFonden.

Britt Wendelboe har fået nyt job i TrygFonden

Britt Wendelboe, souschef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, har fået nyt job.

Næste år begynder Britt Wendelboe som programchef for trivsel og sociale investeringer i TrygFonden.

Hun har været med siden starten af Dansk Selskab for Patientsikkerhed for 15 år siden. Fra december 2015 og frem til november i år var hun konstitueret direktør for selskabet.

Som formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed har Ulla Astman arbejdet tæt sammen med Britt Wendelboe:

– Jeg vil rette en stor tak til Britt, der igennem mange år har arbejdet utrætteligt for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Uden bl.a. Britts pionerarbejde havde selskabet ikke opnået den position og gennemslagskraft, vi har i dag. Jeg ønsker hende al mulig held og lykke i det nye arbejde.

Britt Wendelboe begynder i TrygFonden 1. januar.

1. december 2016

Nyheder