Tak til alle, der var forbi vores stand i Det Fælles Sundhedstelt på Folkemødet, hvor den sidste levetid var i fokus. Andre emner inden for patientsikkerhed blev også drøftet.

Et folkemøde med meget på hjerte: Ord flød om livets afslutning og digitalisering

Der blev ikke sparet på holdninger, tanker og spørgsmål til PS!’ to debatter og stand på Folkemødet på Bornholm om den sidste levetid og det digitale sundhedsvæsen.

Af Maria Lillesø Jepsen, kommunikationskonsulent

Madboder, støv, et hav af mennesker, god stemning og solskin. Ord, der umiddelbart leder tankerne over på en festival – Folkemødet på Bornholm den 16.-18. juni 2022 mindede på mange måder også om en festival, men musikken var byttet ud med spændende debatter og stande om alverdens emner.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) deltog i Folkemødet for at drøfte det måske vigtigste emne – det synes vi sjovt nok selv – patientsikkerhed. I tasken mod solskinsøen havde vi pakket to evigt aktuelle temaer: det digitale sundhedsvæsen og den sidste levetid.

Dem foldede vi ud i et par debatter og på vores stand i det Det Fælles Sundhedstelt på Kæmpestranden. På standen fortalte selskabet og repræsentanter fra Viborg Kommune om Projekt Livets Afslutning, der handler at sikre, at personalet i sundhedsvæsenet får talt med borgerne om deres ønsker for den sidste tid i livet. Vi vil her bruge anledningen til at sige tak til alle, der kiggede forbi standen! Tak for gode snakke!

International Forum kommer til København i 2023: Forslag om præsentationer kan indsendes nu

Debat: Kan man få lov til at dø i fred og ro i Danmark?
En bølge omkring patientsikkerhed i forhold til den sidste levetid har længe været i gang i selskabet, men da ledende overlæge Morten Ziebell fik skubbet yderligere til debatten med et indlæg på Altinget i januar 2022, var vi ikke i tvivl om, at emnet fortjente opmærksomhed på Folkemødet.

– Giver det mening, når man er mæt af dage, gerne vil herfra og bliver syg, at man uanset hvad behandler? Hvad er det, vi forventer? Vi kan ikke forvente at leve for evigt. Vi overbehandler, og derfor er vi nødt til at forventningsafstemme. Tag samtalen om døden for livets skyld.

Med de ord skød Morten Ziebell, ledende overlæge på afdelingen for hjerne- og nervekirurgi på Rigshospitalet, debatten i gang. I debatten deltog også Ove Gaardboe, overlæge og konsulent hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Anni Pilgaard, 1. næstformand i Dansk Sygeplejeråd og Maila Lundberg Tandrup, omsorgschef i Viborg Kommune.

Viborg Kommune har lavet en undersøgelse blandt borgerne for at finde ud af, hvad der er vigtigt for dem i forbindelse med den sidste levetid.

– Det vigtigste var ikke, hvor man dør. Det vigtigste er, at sundhedsprofessionelle lytter og efterlever, hvad borgerne og de pårørende ønsker, pointerede Maila Lundberg Tandrup.

Tandrup fortalte, at løsningen var at lave forventningssamtaler om behandlingsniveau, inddrage og støtte pårørende, klare retningslinjer, tydelig dokumentation og at udbrede kendskabet til vågetjenester.

Initiativpris til projekt Livets Afslutning

Publikum lyttede interesseret med og delte gode spørgsmål og tanker, da debatten om den sidste tid, overbehandling og palliation løb af stablen i Det Fælles Sundhedstelt.

Et publikum med meget på hjertet
Under debatten kunne publikum stille spørgsmål til debattørerne. Det var tydeligt at mærke, at det var et emne, der betød noget for publikum. Spørgsmålene var mange:

  • – Jeg er oppe i årene – hvad kan jeg helt konkret gøre, hvis jeg ikke vil have livsforlængende behandling?
  • – Hvor meget oplever I, at folk skifter mening imellem samtalerne om den sidste tid?
  • – Hvordan ved ambulanceførerne, at de ikke må genoplive?

Også kommentarer og tanker blev delt under debatten. Særligt én historie tryllebandt publikum. En sygeplejerske fortalte, at hun havde stået i en situation på hospitalet, hvor hun grundet loven skulle udøve genoplivning på en patient, selvom hun vidste fra samtale med patienten og de pårørende, at det ikke var et ønske. Det var endda nået at blive registreret.

– Jeg gik grædende hjem. Efter den oplevelse sagde jeg til mig selv, at jeg aldrig ville stå i sådan en situation igen. Hvordan får vi koordineret tværsektorielt og sikret, at vi altid på afdelinger på hospitaler kan tale med en læge, når vi står i disse situationer?

Publikum og debattørerne var bjergtagede, da en sygeplejerske fortalte sin historie under debatten.

Debat: Det digitale sundhedsvæsen – er det patientsikkert?
Et andet tema, der de senere år har fået et ordentligt skub bag i, er digitaliseringen af sundhedsvæsenet. COVID-19 fik for alvor hevet sundhedsprofessionelle og patienter til at mødes via skærmen til konsultationer. I debatten snakkede debattørerne især om uligheden, der kan opstå, hvis ikke de digitale løsninger bliver tænkt og testet ordentligt igennem, inden de implementeres.

– Det kræver noget af patienterne at navigere i det danske digitale sundhedsvæsen. Kan alle finde ud af at gå på skærmen og bruge det tekniske? Her kan de udsatte grupper godt være udfordret og blive hægtet af, sagde patientambassadør Vibeke Andersen i debatten.

Formand for Lægeforeningen og næstformand i PS!’ bestyrelse, Camilla Rathcke, påpegede, at det fysiske fremmøde altid skal være en mulighed, så alle uanset digitale kompetencer får samme kvalitet i behandlingen – og det gælder også for lægerne digitale kompetencer.

– Lægerne er ikke trænet til at bruge det digitale. Vi får ikke hele billedet med, når vi ser patienterne på skærmen – fx turen fra venteværelset og ind i rummet. I hele den digitale transformation skal vi være opmærksomme på patientgrupper, men der skal også være in- og eksklusion for læger, for det er ikke alle der mestrer det, pointerede Camilla Rathcke.

– Vi skal bruge det fornuftigt og til de rigtige borgere og patienter. Borgerne skal have kompetencer, men det skal personalet også, istemte Vinni Jakobsen, sektornæstformand i Social- og sundhedssektoren, FOA.

– I nogle henseender giver det mening at mødes på skærmen, men man skal tænke over hvor, for man mister mimikken og fornemmelsen i rummet ved et møde på skærmen. Især i psykiatrien er et fysisk møde vigtigt – det handler om følelser og tanker, og alt det man ikke ser, fremhævede patientambassadøren.

På et Folkemøde skal vi selvfølgelig også høre folkets stemme, og derfor havde vi inviteret patientambassadør Vibeke Andersen (tv) med til debatten om digitalisering i sundhedsvæsenet i Danske Regioners telt.

Et uudnyttet potentiale
Debattørerne var også enige om, at der var et stort potentiale i de digitale muligheder. Et godt eksempel kom fra patientambassadør Vibeke Andersen, der har haft diagnosen skizofreni, men nu er kureret. I omkring 20 år har hun haft stemmer i hovedet:

– Jeg prøvede terapi med VR-briller, hvor stemmerne blev visualiseret – efter otte sessioner var jeg stemmefri og har været det lige siden. Det er en gave for livet, fortalte hun, hvorefter klapsalver lød fra det opslugte publikum.

Hvorfor er vi så ikke kommet længere med den digitale udvikling? Det havde debattørerne også svar på.

Patientambassadør: COVID-19 har givet gode erfaringer med telemedicin, som vi skal lære af

– Myndighederne er ikke gearet til den teknologiske omstilling pga. det juridiske. Antallet er sengepladser er faldet med 26 % i de sidste fire år. Så vi er nødt til at gøre noget andet. Spørgsmålet er bare hvordan, sagde Thea Kølsen Fischer, der er klinisk professor på Københavns Universitet.

– Selvom vi har et uudnyttet potentiale i det digitale, skal vi sikre os, at patientsikkerheden er i orden hele vejen rundt. Der er tre ting, der skal være i orden: De skal være teknisk, juridisk og sundhedsfagligt sikre. Man skal også kigge på, i hvilke sammenhænge og ved hvilke sygdomme det giver mening, sagde Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Del på linkedin

28. juni 2022

Nyheder