Forbedringsmetoder som redskab for patientsikkerhed
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) har mange års erfaring med at anvende forbedringsmetoder som redskab til at styrke patientsikkerheden. Siden 2007 har PS! været med til at gennemføre en række store forbedringsprojekter i sundhedsvæsenet.
I tæt samarbejde med sundhedsvæsenets centrale aktører er gennemført en række kvalitets-, forbedrings- og udviklingsprojekter i både primær- og sekundærsektoren.
Centralt i disse projekter er anvendelsen af forbedringsmetoder, fx “Forbedringsmodellen” (Model for Inprovement), anvendelse af tidstro data, driverdiagram, kliniknær ledelse, forbedringsnetværk (collaborativer), og strategisk kommunikation som støtte for arbejdet (QiComms).