Det skal være en holdsport at stille diagnoser

Når patienter får stillet deres diagnose, skal det i højere grad ske i et teamwork mellem patient, pårørende, sundhedsprofessionelle. Det mener direktør Beth Lilja, Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Det er en af løsningsmodellerne på sundhedsvæsenets ‘blinde plet’, de hyppigt forekommende diagnosefejl, som er beskrevet i en nylig amerikansk rapport, og som også forekommer i Danmark.

Den nye amerikanske rapport fra Institute of Medicine peger på diagnosefejl som et hidtil overset problem i sundhedsvæsenet. I USA viser opgørelser, at ca. fem procent af ambulante patienter er ude for diagnosefejl. Obduktioner tyder på, at diagnostiske fejl er ansvarlig for ca. 10 procent af patientdødsfald, og journalgennemgange viser, at diagnosefejl er ansvarlig for op til 17 procent af utilsigtede hændelser på hospital.

Læs rapporten fra Institute of Medicine

Ligesom i USA er diagnosefejl også i Danmark et betydeligt problem, vurderer Beth Lilja. På fem år er der i Danmark udbetalt over en halv milliard kroner i erstatning til patienter, der er blevet skadet som følge af »oversete diagnoser«. En ikke ubetydelige procentdel af de op imod 100.000 utilsigtede hændelser, der hvert år rapporteres, kan også relateres til diagnosefejl.

»Diagnosefejl er et meget udbredt problem, som kan have voldsomt alvorlige konsekvenser. For nogle patienter kan det betyde, at deres sygdom når at blive uhelbredelig, før det bliver fastslået, hvad de fejler. Derfor er det helt nødvendigt, at vi begynder at få øjnene op for den type fejl i det danske sundhedsvæsen,« siger direktør i Beth Lilja i en artikel i Berlingske søndag.

Diagnose som holdsport

Hun mener, at det i højere grad bør gøres til en »holdsport« at stille diagnoser hurtigt og korrekt, Alle, der er impliceret i processen – eksperter inden for en bred vifte af specialer og afdelinger, patienter – skal arbejde tættere sammen i stedet for, som det ofte er tilfældet er i dag, at agere inden for hver sin “silo”.

Også uddannelse af sundhedspersonale, bedre it-understøttelse og læring af de diagnosefejl, der sker, kan være med til at løse problemerne.

Den amerikanske rapport oplister en række løsningsforslag, der oversat til danske forhold, kan se sådan ud:

  1. Teamwork mellem patient, pårørende, sundhedsprofessionelle
  2. Bedre uddannelse og oplæring
  3. IT understøttelse
  4. Identificer og lær af fejldiagnoserne
  5. Etabler kultur der understøtter forbedrede diagnoser – non- punitive
  6. Etabler en økonomisk incitamentstruktur
  7. Forskning i området

Præcis og rettidig

Den amerikanske rapport definerer “diagnosefejl som “the failure to (a) establish an accurate and timely explanation of the patient’s health problem(s) or (b) communicate that explanation to the patient.”, dvs. svigt i den proces, der skulle føre til en præcis og rettidig forklaring på patientens symptomer, eller manglende kommunikation af den forklaring til patienten.

Hyppigste skadestype hos Patienterstatningen

Danske tal tyder på, at svigt i den diagnostiske proces er et lige så stort problem herhjemme, som det er i USA. To rapporter, som Patientforsikringen (nu: Patienterstatningen) i samarbejde med Patientombuddet udgav i 2013, viser, at “overset diagnose” er både den hyppigste årsag til, at patienter tilkendes erstatning og samtidig den årsag, der udløser det største erstatningsbeløb, nemlig over 500 mio. kr. for femårsperioden 2008 – 2013. For alle skadestyper vurderer Patientforsikringen, at forebyggeligheden ligger over 50 %

Alene for “Overset diagnose” er forebyggelsespotentialet 60 %, hvilket kunne spare 300 mio. kr over den fem-årige periode – eller 60 mio. kr. pr år. Andre skadestyper, der også kan relateres til den diagnostiske proces “Utilstrækkelig eller forkert operation/behandling” og Forsinket operation/behandling” ligger også højt på Top 20.

“Skadeforebyggelse – Fokus på de forebyggelige, alvorlige, dyreste og mest udbredte skader”, Patienterstatningen, 2013.

“Identificerede svigt i patientbehandlingen – Oversete diagnoser og forsinket diagnostik”, Patienterstatningen, 2013

 


Utilsigtede hændelser med relation til diagnosefejl

Dansk Patientsikkerhedsdatabase har ikke nogen særlig kategori for diagnosefejl blandt de utilsigtede hændelser (UTH), der rapporteres, men nogle kategorier har relation til området. Blandt de UTH, der blev rapporteret i 2014 var 12,8% af UTH på hospitalerne i kategori: ‘Prøver, undersøgelser og prøvesvar’. Det samme gjaldt 18,5 % af UTH fra “Andet regionalt” (herunder almen praksis). 13,6 % af UTH fra hospital er i kategori ‘Behandling og pleje’, som blandt andet omfatter ‘Opsporing (diagnostik) og forebyggelse’.

http://www.dpsd.dk/Publikationer/Aarsrapporter//~/media/Foundry/Sites/DPSD/Files/Aarsrapporter/DPSD%20aarsberetning%202014.ashx

15-18 % af patienterne oplever “udredningsfejl”

Kræftens Bekæmpelses analyse af 529 UTH’er ved kræftforløb, rapporteret af patienter og primærsektor i perioden 1. september 2010 til 31. januar 2013 viste, at hver femte hændelse fører til forsinkelse i kræftudredning eller kræftbehandling.

Kræftens Bekæmpelses har også spurgt patienter selv i den barometerundersøgelse fra 2011. Her var det 18 %, der oplevede udredningsfejl hos praktiserende læge, og 15 % på hospital.

https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/7/1557/1385430043/kraeftens_bekaempelses_barometerundersoegelse_2011.pdf

Meget få obduceres efter døden

Internationale undersøgelser viser temmelig konsistent, at der ved obduktioner findes op mod 10%  klasse 1 fejl, hvilket vil sige, at man ved undersøgelsen finder diagnoser, der såfremt de var blevet fundet, mens patienten var i live kunne have ændret behandlingen og måske på den baggrund have reddet patientens liv.

Antallet af obduktioner er faldende, men tilsyneladende er antallet af påviste fejldiagnoser fortsat det samme, selv om der har været optimisme i forhold til, at nye diagnostiske metoder (herunder et stigende antal scanninger af forskellig art) ville gøre den diagnostiske proces meget mere sikker.

I Danmark er antallet af obduktioner faldet voldsomt siden den ny sundhedslov i 1990. I dag obduceres omkring 2000 hvert år – nogenlunde ligeligt fordelt på hospitalsobduktion og retslægelig obduktion. Det er under 4%. Obduktion er således i dag ikke noget væsentligt bidrag til validering af hospitalsdiagnoserne.

Upublicerede data fra Aarhus Kommunehospital fra 1991 viser resultater, der modsvarer de internationale. Der er ikke publiceret danske undersøgelser med sammenligninger mellem diagnoser og obduktionsfund de sidste 20 år.

5. november 2015

Nyheder