Inspirér forbedringskollegaer verden over med en poster

Indsend en ePoster til verdens største konference om patientsikkerhed og kvalitet og del på den måde dit forbedringsarbejde og dine ideer med forbedringskollegaer verden over.

Du har nu chancen for at vise dit forbedringsarbejde i patientsikkerhed og kvalitet frem og skabe forbindelser til den største konference i verden inden for patientsikkerhed og kvalitet.

Ved at indsende din ePoster til International Forum on Quality and Safety in Healthcare i Göteborg den 30. marts til 1. april 2022 deler du dit arbejde med forbedringskollegaer fra hele verden. Det er en unik mulighed for at fortælle kolleger og eksperter fra hele verden om dine forbedrings- og patientsikkerhedsprojekter og hjælpe andre med at lære af dine strategier og erfaringer.

Mere om International Forum on Quality and Safety in Healthcare

Indsend din ePoster alene eller med dit team og bliv på den måde en del af en række af projekter, som repræsenterer det bedste forbedringsarbejde. Hvert år er der hundredvis af ePosters, som demonstrerer forbedringsprojekter, der er implementeret i lokale, nationale eller globale rammer.

Du/I kan dele resultater og eksempler på innovation. De meget populære ePosters blandt deltagerne på konferencen, er dem, som viser forbedringsarbejde, der kan adopteres af andre, som står over for lignende udfordringer.

ePosterne bliver tilgængelige på konferencens online ePoster platform, så alle deltagerne kan se, lære og blive inspireret af dem.

Som oplægsholder får du også muligheden for at præsentere dit arbejde mundtligt.

Du kan indsende din ePoster til og med onsdag den 10. november 2021.

Indsend dit abstrakt lige her

8. oktober 2021

Nyheder