Praktikantopslag_grafik

Praktikant til kommunikation forår 2022

Vil du være med til at forbedre patientsikkerhed og kvalitetsarbejde i sundhedsvæsenet? Vi tilbyder en meningsfuld praktik inden for kommunikation. Du bliver en del af et lille team, som arbejder med kommunikation, og hvor mange i organisationen bidrager.

Beskrivelse af arbejdsopgaver:
Du kommer til at blive involveret i alle former for kommunikation i en mindre NGO: hjemmeside, nyhedsbreve, sociale medier, nyheder, pressearbejde, strategisk planlægning. Vi er i gang med at lave ny hjemmeside – du kommer til at assistere og få indblik i hele den proces. Derudover:

  • Mindre grafiske opgaver
  • Video og foto
  • Journalistiske artikler og andre tekster
  • Kommunikation ifm. med den store konference Patient22 i april
  • Ad-hoc kommunikations- og administrative opgaver

Har du andre kompetencer, er vi meget åbne for dine ideer.

Vi vægter interesse for sundhedsvæsenet og digitale kompetencer højt.

Vi tilbyder
Du får erfaring og netværk i et professionelt miljø, som beskæftiger sig med patientsikkerhed og forbedringsmetoder i sundhedsvæsenet. Du bliver inddraget, og vi sætter stor pris på dine meninger og kompetencer. Vi lægger vægt på at det skal være sjovt og trygt at gå på arbejde, samtidig med at vi har store ambitioner.

Hvem er du?
Du er studerende på en kommunikationsuddannelse eller anden uddannelse, hvor kommunikation spiller en stor rolle. Du behøver ikke have erfaring med det hele, men du har et godt sprog, øje for både de store linjer, æstetik og detaljen, interesse for digital kommunikation (some, websites, foto, video, grafik) og du er god til at lære nye redskaber.

Du er selvstændig og proaktiv mht. nye opgaver.

Om PS!
Dansk Selskab for Patientsikkerhed er en uafhængig organisation, som er sat i verden for at fremme patientsikkerheden i et sammenhængende sundhedsvæsen. Vi opnår resultater ved at sprede viden, påvirke beslutningstagere og igangsætte projekter. Læs mere: www.patientsikkerhed.dk

Vi stiller vores viden til rådighed gennem projekter, uddannelser, konferencer, nyhedsbreve og andre fora, der er tilgængelige for alle.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed indgår i en række nationale og internationale partnerskaber,

Praktiske oplysninger
Praktikken løber primo februar 2022 til medio juni 2022. Vi er fleksible ift. din studieordning.
Vi holder til på Frederiksberg Hospital.
Det ugentlige timetal er som udgangspunkt 30-37 timer. Praktikken er ulønnet, men der er mulighed for timer som studentermedhjælper sideløbende med praktikperioden.
Nærmere oplysninger: Kommunikationskonsulent Birgitte Ramsø Thomsen på tlf. 51224364
Send ansøgning inkl. CV og eksamensbeviser til br@patientsikkerhed.dk, med ”Kommunikationspraktikant” i emnelinjen.

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt – og senest d. 2/1 2022. Vi indkalder til samtaler i uge 1. Start ca. 1. februar.

7. december 2021

Nyheder