Gregor Smith, Deputy Chief Medical Officer for Scotland (tv), Shobhan Thakore, Associate Medical Director, Quality Management, NHS Tayside, Scotland, og Mads Koch Hansen, lægelig direktør ved Syghus Lillebælt ved konferencen om Realistic Medicine.

Konference: Hvad er “realistisk” i det danske sundhedsvæsen?

Omkring 100 repræsentanter fra det danske sundhedsvæsen hørte om erfaringer fra Skotland med “Realistic Medicine” på en nylig afholdt konference i Danmark. Der blev også præsenteret forskellige synspunkter i forhold til, hvordan det danske sundhedsvæsen kan lade sig inspirere af det skotske.

Mere af det samme er ikke nok. Heller ikke hvis det er en bedre, billigere, grønnere og mere sikker version af det, vi kender. Sundhedsvæsenets udfordringer – nu og i fremtiden – kan kun imødegås med en fundamental ændring i tankegang og kultur.

Det var budskabet fra to visionære ledere i det skotske sundhedsvæsen, Gregor Smith, vicedirektør i den skotske sundhedsstyrelse, og Shobhan Thakore, sundhedsfaglig vicedirektør og kvalitetschef i det store skotske sygehusfællesskab NHS Tayside.

Skotland introducerede i 2016 en ny løsningsmodel “Realistic Medicine”, hvor grundtanken er at yde pleje og behandling, som giver ægte værdi for patienterne, og at begrænse overbehandling, patientskader og spild.

Skotland har kurs mod et mere realistisk sundhedsvæsen

Ved konferencen “Realistic Medicine – Hvad kan vi lære i Danmark?” den 28. januar 2020 kunne ca. 100 repræsentanter for det danske sundhedsvæsen høre om de skotske erfaringer. Konferencen var arrangeret af Danske regioner, Lægeforeningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed og fandt sted i Regionernes Hus i København.

Konferencen blev åbnet af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen og næstformand i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, og Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen. De præsenterede hver deres synspunkter i forhold til, hvordan det danske sundhedsvæsen kan lade sig inspirere af det skotske.

Ordstyrer ved konferencen var Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Program og præsentationer fra konferencen

Selv om der i Danmark ikke er sat nationale mål på området, er der en lang række eksempler på projekter og initiativer, der stemmer overens med tankegangen i Realistic Medicine. En række eksempler blev præsenteret ved konferencen.

Næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin Bolette Friderichsen gav eksempler fra almen praksis, lægelig direktør Mads Koch Hansen fortalte om forbedringsarbejde på Sygehus Lillebælt, direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft fortalte om projektet “Vælg Klogt” og overlæge Ove Gaardboe fortalte om projektet Klar til samtalen.

– Vi hørte gode danske eksempler på, at kvalitet og patientsikkerhed kan øges, samtidig med at ressourceforbruget begrænses. Men vi mangler at kunne sprede og systematisere arbejdet. En oplagt mulighed er at se på, om kvalitetsprogrammet som ramme kan anvendes til at udbrede nogle af disse erfaringer – og bygge videre på skotternes excellente arbejde, lyder Inge Kristensens konklusion på konferencen.

Et meget overbevisende eksempel blev fremlagt af praktiserende læge Peter Gaardbo fra Lægeklinikken Frederikshavn. Her er det lykkedes på godt et år at reducere antallet af patienter, der indtager morfika-præparater, fra ca. 1.000 til nu ca. 200, dvs. en reduktion på 80 %. Det er sket som led i projektet RETTE, der har til formål at øge medicinsikkerhed.

Inge Kristensens blog om Realistic Medicine i Kommunal Sundhed

Tilsvarende er det på Sygehus Lillebælt lykkedes at reducere forbruget af MR-scanninger hos patienter med rygsmerter ved at være mere stringent med indikationen. Dermed er der frigjort kapacitet til andre patienter med større behov.

 

 

 

 

29. januar 2020

Nyheder