Flere års systematisk forbedringsarbejde på Nordsjællands Hospital blandt andet i forbindelse med projektet Patientsikkert Sygehus betyder nu, at hospitalet modtager den europæiske håndhygiejnepris ”European Hand Hygiene Excellence Award 2017”. Prisen uddeles hvert andet år og er aldrig tidligere tilfaldet et dansk hospital.
Pressemeddelelse fra Nordsjællands Hospital
– Vi har ydet en stor tværfaglig indsats gennem mange år for at fastholde fokus på korrekt håndhygiejne, og det er derfor en stor ære at vinde prisen. Det viser, at det lange seje træk belønner sig, og vi har – i forbindelse med Patientsikkert Sygehus – fået skabt en solid forbedringskultur i vores daglige arbejde med patientsikkerheden i fokus, udtaler hospitalsdirektør på Nordsjællands Hospital Bente Ourø Rørth.
Nordsjællands Hospital er med i projektet Patientsikkert Sygehus, der startede i 2010. De fem sygehuse i projektet har dannet et netværk, der fortsætter med at udvikle forbedringskulturen.
Nye relationer til patienterne er næste skridt på forbedringsrejsen
5. januar 2017
Nyheder