Norsk analyse: Hvordan kan funktionen af mobilt akut-team forbedres?

Mangel på tillid mellem fagpersoner, forskellige opfattelser af protokollen og manglende psykologisk sikkerhed kan være problematiske temaer i forbindelse med de mobile akut-systemer (rapid reponse teams, RRT), der er etableret på hospitalerne de senere år.

Det viser en undersøgelse fra universitetshospitalet i Stavanger i Norge, hvor man har gennemført fokusgruppeinterview med sundhedspersonale i forbindelse med simulerede situationer.

Det mobile akut-system består af et afferent ben, hvor personale på stamafdelinger systematisk overvåger patienternes vitale værdier og scorer dem i et early warning score, EWS-system, der viser om patientens tilstand er ved at udvikle sig kritisk. Når EWS viser faresignaler, eller hvis personalet i øvrigt er bekymret for en patient, kan den efferente del af systemet (mobilt akut-team) aktiveres. Det består typisk af personale fra intensiv afdeling, som har erfaring med kritisk syge patienter, som rykker ud og er sammen med stamafdelingens personale om at behandle patienten.

Ved den norske analyse har man interviewet personale fra begge dele af systemet, og der blev sat lys på en række vigtige temaer.

Personalet på stamafdelingerne mente generelt, at EWS var et godt hjælpemiddel, men personalet fra intensiv afdeling var ikke altid tilfredse stamafdelingernes evne til at erkende forværring hos patienten.

Der blev beskrevet både positive og negative erfaringer, når det gjaldt samarbejdet ellen stamafdelingens personale og det tilkaldte personale fra intensiv afdeling.

Sygeplejerskerne fra stamafdelinger oplevede fx, at det var svært at få hjælp, når de kaldte det mobile akut-team. De var bange for at kalde og forventede en negativ holdning fra teamet. Når det var sygeplejersken, der kaldte, fik han/hun ofte besked på, at afdelingens læge skulle involveres først.

Sygeplejerskerne fra stamafdelingerne ønskede, at personalet fra intensiv afdeling var mere respektfulde over for dem og mere forstående over for deres arbejdssituation.

Intensiv-personalet udtrykte til gengæld frustrationer over at skulle kompensere for manglende kompetencer hos stampersonalet, og det var ofte svært for dem at rykke ud, når de blev kaldt, fordi der samtidig var travlt på intensiv afdeling.

Alle involverede var enige om, at man kunne forbedre samarbejdet, hvis der var flere muligheder for at træne fx simulerede situationer i fællesskab.

Forskerne konkluderer, at der er rum for forbedring, og at fx regelmæssig simulationstræning med involvering af både det afferente og den efferente del af systemet kan være med til at øge kvaliteten af det mobile akut system.

Olsen, Siri Lerstøl MD, PhD Candidate?,†; Søreide, Eldar MD, PhD†; Hansen, Britt Sætre ICN, PhD?,† We Are Not There Yet: A Qualitative System Probing Study of a Hospital Rapid Response System, Journal of Patient Safety: April 4, 2022 – Volume – Issue – 10.1097/PTS.0000000000001000
doi: 10.1097/PTS.0000000000001000

https://journals.lww.com/journalpatientsafety/Fulltext/9900/We_Are_Not_There_Yet__A_Qualitative_System_Probing.6.aspx

 

---

Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, PS!, og udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed. Mere Fagligt Nyt