Hvis de ønsker det, skal patienter have umiddelbar adgang til deres journal, prøvesvar og undersøgelsesresultater uden forsinkelse. Det mener formanden for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Ulla Astman. Hun kommenterer den aktuelle debat om fordele og ulemper ved at patienter kan følge med i deres egen journal på nettet.
”Når patienterne selv kan gå ind og se deres blodprøver og undersøgelsesresultater med det samme, slipper de for at gå i uvished, indtil de kan få en samtale med lægen. Desuden har patienterne mulighed for at forberede sig på lægesamtalen, tale med deres pårørende og eventuelt skrive spørgsmål ned. Og det er godt for patientsikkerheden,” siger Ulla Astman.
Pressen refererer eksempler på, at patienter har selv har opdaget alvorlige prøvesvar, der viser at de fx har kræft. Uden at være forberedt på det pludselig har de pludselig kunnet se en alvorlige diagnose på portalen sundhed.dk.
– Patienterne skal ikke af vanvare komme til at se en ubehagelig diagnose, hvis de ikke har bedt om det. Vi må indrette systemet, så det ikke kan ske. Derudover må vi arbejde for, at patienterne får besked hurtigst muligt, når undersøgelsesresultaterne foreligger. Der behøver ikke rutinemæssigt gå eksempelvis 14 dage, bare fordi det er sådan vi plejer at booke tiderne i ambulatoriet, siger Ulla Astman.
Ventetiden kan reduceres
Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejder med metoder til at skabe mere sikkert patientflow, og de metoder kan også tages i brug for at reducere tiden til prøvesvar:
– Vi skal gentænke den måde, vi planlægger de ambulante forløb på og sætte ind på flere fronter: Vi skal fx spørge patienterne, hvordan de vil have kontakt til os: Nogle gange kan telefonisk kontakt, chat eller video være at foretrække fremfor et besøg. Vi kan også afprøve, om vi kan gøre tidsbestillingen fleksibel, så man selv kan booke og aflyse tider. Det vil reducere antallet af udeblivelser, der igen kan give hurtigere tid til andre patienter, siger Louise Rabøl, overlæge i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og ekspert i patientflow.
– Når det kan tage alt fra få timer til flere uger at få svar på fx en skanning, kan det være et udtryk for, at vi ikke altid har styr på vores arbejdsgange. Hvis vi fjerner flaskehalse og uforudsigelighed i vores processer, så vi er sikre på, hvornår svaret foreligger. Dermed bliver det lettere at vide, hvornår det er hensigtsmæssigt at give patienten en tid til svar, siger hun.
Beth Liljas indlæg i Dagens Medicin fra august sidste år. Det gælder stadig.
3. juni 2016
Nyheder