Ny rapport om fejldiagnoser: Risiko størst ved brud og kræft

Brud, læsioner og kræft er de tilstande, hvor diagnosen oftest overses eller forsinkes, viser en helt ny gennemgang af sager, hvor patienter er kommet til skade i forbindelse med behandling i sundhedsvæsenet og har fået erstatning. I modsætning til mange andre lande går alle erstatningssager i Danmark via én instans – Patienterstatningen – hvilket gør projektet unikt i international sammenhæng.

Cirka 760 patienter får hvert år erstatning efter en fejldiagnose. Det er både mindre alvorlige skader, men også skader, hvor patienter dør, fordi diagnosen overses, forsinkes eller stilles forkert. Hvert år anerkendes omkring 63 dødsfald af samme grund. Det viser tal for perioden 2009-2018, hvor der samlet er tilkendt over 2 milliarder i erstatning til patienterne. Tallene er netop offentliggjort i rapporten ”Veje til bedre diagnoser”.

Find rapporten “Veje til bedre diagnoser” her

Rapporten er omtalt i en artikel i Berlingske

Fejldiagnoser er et patientsikkerhedsproblem, der kræver fokus, mener Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der sammen med Patienterstatningen – med midler fra Helsefonden – står bag undersøgelsen:

– I arbejdet for patientsikkerhed har vi mest haft opmærksomheden på pleje og behandling og mindre på diagnoseprocessen. Men nyere undersøgelser fra bl.a. USA viser, at diagnosefejl er udbredte og ganske alvorlige for patienten. Adgangen til Patienterstatningens data er en unik mulighed for at blive klogere på forekomsten i Danmark og se efter mulige mønstre og læring.

I Danmark bliver patientskader behandlet uden om retssystemet modsat fx USA, hvor sagerne typisk føres af advokater og – med mindre der indgås forlig – fortsætter i retssystemet. Det er derfor langt fra alle patienter i USA, der får en skade vurderet, bl.a. fordi udgifterne til at føre sagerne er for store. Det betyder også, at data om erstatningsberettigende skader ikke er tilgængelige og samlet på samme måde som i Danmark.

Forekomsten af diagnosefejl
Tæt på 30 % af de patienter, der fik anerkendt en skade i perioden 2009 – 2018, havde skader efter fejldiagnoser. Oftest var det forsinkede eller oversete diagnoser hos patienter med forskellige typer af brud, læsioner og kræftsygdomme – særligt brystkræftpatienter.

Det faktiske antal diagnoserelaterede fejl i det danske sundhedsvæsen kendes ikke, fordi ikke alle sager bliver anmeldt til Patienterstatningen. Hvor stort et såkaldt mørketal er, vil bl.a. variere fra speciale til speciale, men et forsigtigt gæt er, at mørketallet er mellem 2 og helt op til 10 gange større end de 700-800 sager, der bliver anerkendt årligt.

Det går allerede galt i første fase
En gennemgang af lidt over 200 af sagerne viser, at det er i starten af forløbet, det typisk går galt, det fortæller  speciallæge, ph.d. Eva Benfeldt, der er en af de tre læger, der har gennemgået sagerne og været med til at skrive rapporten:

– Det er i den indledende fase, hvor man lytter til patientens historie, undersøger patienten og måske bestiller de første undersøgelser, det oftest går galt. Ud fra de oplysninger vi har haft adgang til, kan vi ikke fastslå præcis, hvorfor fejlene sker. Men faktorer som tidspres, mangelfuld kommunikation mellem patient og læge, manglende adgang til kollegial sparring eller manglende inddragelse af patientens pårørende er alle gode bud. Et mønster, vi har observeret i sagerne er, at ét symptom kan ”skygge for” andre symptomer, både ved akutte tilskadekomster og ved mindre typiske sygdomspræsentationer med flere symptomer, fx i almen praksis, siger Eva Benfeldt

Patientinddragelse og teknologi
I forbindelse med arbejdet med rapporten er resultater og temaer drøftet med en række fagpersoner, interessenter og patienter, som er kommet med bud på løsningsforslag. Forslagene går fra at styrke samtalen mellem patient og læge til mere IT-understøttelse i den diagnostiske proces, brug af kunstig intelligens og træning af læger og andre sundhedsprofessionelle i den diagnostiske proces.

Sådan kan patienterne spørge om diagnosen

I Patienterstatningen glæder direktør Karen-Inger Bast sig over, at data fra erstatningssager bruges til læring:

– Det er menneskeligt at fejle, men vi skylder både patienter og sundhedspersonalet, at forløb, hvor patienter har fået skader, bruges til læring. Erstatningssagerne kan aldrig stå alene, men de kan være pejlemærker for mulige indsatsområder, ligesom de kan bidrage til at sige noget om forekomsten af skader.

Projektet har fået økonomisk støtte af midler fra Helsefonden.

Find rapporten “Veje til bedre diagnoser” her