Tilmelding til Patientsikkerhedskonferencen 2021
#Patient21 – Fremtidens patientsikkerhedsarbejde – Hvordan skaber vi et endnu mere sikkert sundhedsvæsen?
Den 8.-9. november 2021 på Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, København V.
Det danske samfund og sundhedsvæsen har gennemlevet og gennemlever stadig den største sundhedsmæssige krise i 100 år. Det danske sundhedsvæsen har klaret sig flot igennem krisen og har undervejs opnået og opbygget nye kompetencer og erfaringer, der kan bruges til at skabe et endnu bedre og mere sikkert sundhedsvæsen i fremtiden.
Men nye udfordringer og udviklingstendenser er lige om hjørnet; sundhedsreform, sundhedsklynger, det næste nære sundhedsvæsen, den næste digitalisering, nye teknologier, nye og flere forventninger. Hvordan kan gamle og nye erfaringer tænkes sammen om at løse morgendagens udfordringer i sundhedsvæsenet?
Patientsikkerhedskonferencen 2021 markerer Dansk Selskab for Patientsikkerheds 20 års jubilæum. Med konferencen sætter vi fokus på fremtiden ved at stå på skuldrene af alt det flotte patientsikkerhedsarbejde, der er gjort de sidste 20 år.
Vi samler inspirerende oplægsholdere, både danske og internationale – og skaber netværker om forbedringer og patientsikkerhed. Kom og vær med!