Personalet fortæller historier om pårørende, der gør en forskel

Personalet fortæller historier om pårørende, der gør en forskel

’Historier fra sygehusgangene’ er en ny serie af små film med læger, sygeplejersker, sosu-assistenter osv., der fortæller historier om, hvordan aktive pårørende gør en forskel. Filmene optages til brug for kampagnen Hej Sundhedsvæsen.

Har du som ansat i sundhedsvæsenet en god historie med en pårørende, der har gjort en forskel, hører vi meget gerne fra dig. Kontakt venligst Eva Sofie Rafn esr@patientsikkerhed.dk

Et eksempel kan ses her, hvor sygeplejerske og seniorforsker Tove Lindhardt, Herlev Hospital. fortæller:

Historier fra sygehusgangene, Tove Lindhardt B from Selskab for Patientsikkerhed on Vimeo.

Det kan være pårørende der har været med til samtaler og har hjulpet den syge med at huske forskellige ting undervejs, sådan at den syge fx har fået talt med personalet om, hvad der er vigtigt for netop ham eller hende. Det kan være en pårørende, der har været med til at give personalet et billede af den syge som et helt menneske, frem for bare et personnummer med en sygdom. Det kan være en pårørende, der har været med til at hindre fejl og misforståelser undervejs i et behandlingsforløb. Det kan være pårørende, der har støttet den syge med fx at holde fast i nye rutiner i et rehabiliteringsforløb og på den måde været med til at hjælpe den syge på fode igen. Eller noget helt femte, hvor pårørende har været med til at fremme et godt trekløver-samarbejde om behandlingen mellem patient, personale og pårørende.

20. december 2016

Nyheder