Temaet til International Forum Copenhagen 2023 klar: Få din rabatkode

Temaet, smagsprøve på programmet og rabatkoden er nu offentliggjort for den centrale internationale konference for kvalitets-, forbedrings- og patientsikkerhedsarbejde, International Forum Copenhagen 2023.

Så blev det offentliggjort! Temaet for International Forum Copenhagen 2023 er nu sat til fuldt skue på den officielle hjemmeside for konferencen, der er en af verdens største konferencer om patientsikkerhed og kvalitet. Det er første gang, at International Forum on Quality and Safety in Healthcare kommer til Danmark – nærmere bestemt Bella Centeret i København – den 15.-17. maj 2023. Og du kan godt glæde dig.

Under temaet “Adapting to a changing world: equity, sustainability and wellbeing for all” tager programmet form. Programmet er ikke offentliggjort endnu, men du kan få et sneak peek på programmet på konferencens officielle hjemmeside.

Smagsprøve på programmet på International Forums hjemmeside

Programmet byder på mere end 75 inspirerende sessioner og over 100 talere fra flere forskellige lande, 4 keynotes, 10 workshops og meget mere. Det danske sundhedsvæsen er stærkt repræsenteret med 15 sessioner, 2 keynotes, 8 Experience Days hos danske værter og en masse postere – det bliver en flot præsentation af patientsikkerheds- og kvalitetsarbejdet fra det danske sundhedsvæsen!

Hvem de danske værter til Experience Days er

Få 30 % i rabat på konferencen
Et rekordhøjt antal danskere har tilkendegivet, at de er interesserede i at deltage i International Forum Copenhagen 2023, og derfor kan alle danskere få 30 % rabat på deltagelse i konferencens main conference dage den 16. og 17. maj 2023.

Hvis du tilmelder dig inden den 8. marts 2023, får du både Early Bird-prisen samt rabatten på de 30 %.

For at få rabatten på 30 % skal du tilmelde dig på følgende måde:

  • Gå til denne side
  • Klik på ”Register with early bird”
  • Begynd din tilmelding
  • I step 4 skal du vælge Attendee Type: Forum30
  • I step 5 skal du indtaste Verification Code: equity30
  • Angiv hvilken organisation, du har fået koden fra: Danish Society for Patient Safety (PS!) og fortsæt din tilmelding.

Vi anbefaler, at du inden tilmelding læser denne bookingguide (pdf)

Kan jeg også opnå 30 % rabat på pre conference mandag den 15. maj?
Rabatten på 30 % kan kun anvendes på main conference-dagene (tirsdag og onsdag den 16. og 17. maj). Hvis du ønsker at deltage alle 3 dage, skal du lægge beløbet for pre conference oveni. Du kan sagtens booke alle dagene samlet – systemet skal nok regne rabatten for de to dage med og vise den samlede pris.

Pris for konferencedeltagelse
Prisen for at deltage i konferencen afhænger af, om du deltager 2 eller 3 dage, og om du tilmelder dig inden 8. marts 2023 – hvis du tilmelder dig inden 8. marts, får du nemlig både Early Bird-pris og rabatten på de 30 % på main conference-dagene tirsdag og onsdag den 16. og 17. maj.

  • 2-dages konference (tirsdag og onsdag den 16. og 17. maj) med 30 % rabat koster £738.65 (6.385 kr*.) Det forudsætter tilmelding inden 8. marts.
  • 3-dages konference (mandag, tirsdag og onsdag) med 30 % rabat koster ££738.65 (6.385 kr.*) for main conference-dagene tirsdag og onsdag den 16. og 17. maj plus £534.38 (4.619 kr.*) for pre conference-dagen 15. maj, dvs. i alt £1.273,03 (11.003 kr.*) Det forudsætter tilmelding inden 8. marts.

*Kurs pr. 12. december 2022

Mere om International Forum Copenhagen 2023 i vores Q&A

20. december 2022

Nyheder