I forbindelse med coronapandemien er der opstået risiko for en række forskellige typer af diagnosefejl, som kan ramme både patienter med COVID-19 og patienter med andre sygdomme. To internationale eksperter i patientsikkerhed, Tejal Gandhi og Hardeep Singh, gennemgår det nye område i en artikel i Journal of Hospital Medicine. De beskriver otte forskellige typer af diagnosefejl, relateret til pandemien.
De to forfattere forslår en række tiltag, der kan nedsætte risikoen for de COVID-19-relaterede diagnosefejl, fx kognitive it-hjælpemidler, optimerede arbejdsgange og kommunikation, rådgivning af befolkningen og så vidt muligt opbygning af en stærk patientsikkerhedskultur.
Tejal Gandhi er ansat i organisationen Press Ganey, der arbejder med forbedringer i sundhedsvæsebet. Hun er tidligere leder af National Patient Safety Foundation i USA og fra 2017-2020 tilknyttet Institute for Healthcare Improvement, IHI. Hardeep Singh er professor og leder af Health Policy, Quality and Informatics ved Center for Innovations in Quality, Effectiveness and Safety, Department of Veteran Affairs, Houston, Texas.
Reducing the Risk of Diagnostic Error in the COVID-19 Era
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, PS!, og udkommer 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed. Mere Fagligt Nyt