Tilmelding til ‘Konference om patientsikkerhed i det nære sundhedsvæsen’ starter ultimo juni. (Foto fra konferencen 2018)

Konference om patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen 30. og 31. oktober

Den 30. og 31. oktober afholdes Konference om patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen – det der tidligere har heddet Primærsektorkonferencen. Konferencen finder sted på Hotel Comwell i Kolding. Kom og deltag i netværk, faglig sparring og diskussioner om de mest aktuelle emner i det sammenhængende sundhedsvæsen. Tilmelding starter ultimo juni.

Efterårets konference giver dig inspiration til det fremtidige arbejde med kvalitet og patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der står bag konferencen,  er i den forbindelse glade for at kunne præsentere den nye programkomite. Som noget nyt har vi to speciallæger i almen medicin med i komiteen, den ene som repræsentant for PLO. Programkomiteen består af følgende:

  • Bente Ourø Rørth, hospitalsdirektør, Nordsjællands Hospital
  • Dennis Staahltoft, praktiserende læge og medlem af PLOs bestyrelse
  • Jan Mainz, Direktør, phd, Psykiatrien i Region Nordjylland
  • Kira Ørbekker, patientambassadør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
  • Kristine Binzer, speciallæge i almen medicin, Region Sjælland
  • Margethe Kusk, centerchef for Center for Sundhed og Omsorg, Helsingør Kommune
  • Mette Kjølby, direktør, Region Midtjylland
  • Poul Henning Madsen, overlæge, Sygehus Lillebælt

Arbejdet med at udvikle programmet for konferencen er godt i gang. Mere information følger efterhånden som temaer og navne falder på plads.

 

12. juni 2019

Nyheder