Projekt I sikre hænder reducerer antallet af tryksår, medicinfejl, fald og infektioner i ældreplejen med det formål at give borgerne en mere sikker pleje og behandling.

Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Thisted og Viborg Kommuner deltager i I sikre hænder, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Sundheds- og Ældreministeriet og KL står bag.

Besøg I sikre hænders hjemmeside
Tysk minister besøger Sønderborg

Tysk minister besøger Sønderborg

Social- og sundhedsministeren i Niedersachsen hentede inspiration i Sønderborgs arbejde med projekt I sikre hænder.

Minister for sociale forhold, sundhed og ligestilling i den tyske delstat Niedersachsen, Cornelia Rundt, besøgte Sønderborg Kommune for at lære af kommunens erfaringer med at styrke patientsikkerheden i ældreplejen i forbindelse med projektet I sikre hænder. Hun var blandt andet forbi Gråsten Plejecenter og hjemmeplejens distrikt Fjorde, som via metoderne i I sikre hænder har udryddet tryksår og reduceret medicinfejl, der kræver lægekontakt.

– Ministeren var imponeret over vores resultater og tilgang til forbedringsarbejdet med at skabe støre patientsikkerhed, fortæller Hanne Ellegaard Miang, I sikre hænder-projektleder i Sønderborg Kommune:

– Det er fantastisk, hvor engageret de forskellige teams og ledere fortæller med faglig stolthed, hvordan der forebygges tryksår, medicinfejl, fald og infektioner.

Niedersachsens social- og sundhedsminister besøgte også Sundheds- og Ældreministeriet og KL, som sammen med Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag projekt I sikre hænder.

15. juni 2016

I sikre hænderNyheder