Den internationale patientsikkerhedsuge

Formålet er at dele viden og metoder mellem sundhedsprofessionelle, der kan fremme patientsikkerheden.

Det er en uge, hvor vi styrker bevidstheden om patientsikkerhed og fremhæver det gode arbejde for patientsikkerhed, der allerede finder sted.

Internationalt er forskellige lande aktive i patientsikkerhedsugen på forskellige måder.

Den årligt tilbagevendende begivenhed er et initiativ, som Institute for Healthcare Improvement (IHI) har været med til at udvikle.

Læs mere om Patient Safety Awareness Week 2022 hos IHI

I fem videointerviews præsenterer vi fem vigtige patientsikkerhedsdagsordner – og giver eksempler på konkrete projekter og løsninger.

Vær med til at fejre patientsikkerhedsugen

Den 13.-19. marts (uge 11) 2022 er det den internationale patientsikkerhedsuge, World Patient Safety Week.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) har i år valgt at markere ugen ved at fremhæve fem store dagsordener inden for patientsikkerhed i Danmark. Alle har eksempler på, hvordan der i projekter og andre sammenhænge konkret er arbejdet med patientsikkerhed.

Vi præsenterer i løbet af ugen fem interviews med medarbejdere fra selskabet på PS!’ sociale medier Twitter og Linkedin. Se med og lær mere om Sammenhæng på tværs af sektorer, Tidlig opsporing og forebyggelse af indlæggelser, Medicinfejl er årsag til flest UTH’er, Arbejdsmiljø og psykologisk tryghed, Emotionel skade. Vi samler dem alle i nyhedsbrevet sidst i marts og på hjemmesiden, når ugen er slut.

Vi opfordrer samtidig alle sundhedsvæsenets ildsjæle og aktører til at byde ind og være med til at sprede viden, bl.a. via hashtagget #PSugen på sociale medier. Vi stiller bl.a. spørgsmålet: Hvad mener du er en vigtig dagsorden inden for patientsikkerhed lige nu?

Læs mere: Patientsikkerhedsugen

15. marts 2022

Nyheder