Keynote: Janne Seemann
Professor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Centre for Organization, Management and Administration, Aalborg Universitet.
Janne Seemann er ekspert i sundhedsvæsenets organisering, især organisering af samarbejder på tværs. Janne Seemann er forfatter af en lang række publikationer om samarbejde mellem fagligheder og sektorer.
Janne Seemann vil i sin keynote adressere, hvad der får sundhedsvæsenet til at hænge sammen, herunder fokusere på, hvilke forudsætninger, der skal til for at få de nye sundhedsklynger til at lykkes. Janne vil også komme ind på sammenhængen mellem sundhedsvæsen, arbejdsmarkedssystemet og det sociale område – med borgeren i centrum.