Fælles sikkerhedsbriefinger skaber bedre samarbejde i psykiatrien

I Regionspsykiatrien Viborg og på Psykiatrisk Afdeling Svendborg samles afsnittene hver dag til fælles sikkerhedsbriefinger. De nedbryder siloer, styrker samarbejdsånden og giver patienterne bedre pleje.

Af Bjarke Lund Larsen, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

I forbindelse Sikker Psykiatris indsats mod bæltefikseringer foretager medarbejderne på det enkelte afsnit en kort sikkerhedsbriefing, hvor de identificerer situationer, som kan lede til tvang. Nu har Regionspsykiatrien Viborg og Psykiatrisk Afdeling Svendborg videreudviklet og udvidet møderne, så de suppleres med fælles sikkerhedsbriefinger på tværs af afsnit.

– Formålet med de fælles sikkerhedsbriefinger er at give hinanden en orientering om, hvad situationen er i afsnittene, og om der er nogle særlige forhold, som hele huset skal være opmærksom på, fortæller Sune Frederiksen, sygeplejerske og projektleder på Sikker Psykiatri i Regionspsykiatrien Viborg:

– Vi er blevet bedre til at matche personaleressourcerne med plejetyngden og fordele ressourcerne. Resultatet er, at vi får en bedre dækning plejemæssigt i hele huset, som kommer patienterne til gode.

‘Vi har en forpligtigelse til at udbrede erfaringerne fra Sikker Psykiatri’

Det ta’r kun fem minutter
I Regionspsykiatrien Viborg mødes repræsentanter fra hver af de seks sengeafsnit to gange om dagen i modtagelsen, som er det centrale afsnit i forhold til planlægning. Det sker i begyndelsen af hver vagt – klokken 7.30 og 15.30 – efter hvert afsnit har dannet deres eget overblik.

Den ansvarshavende sygeplejerske på modtagelsen står ved deres logistiktavle og leder den fælles sikkerhedsbriefing. Først fortæller modtagelsen, hvad belægningen er, og hvor mange patienter der er på vej. Derefter kommer hvert afsnit med en kort briefing, som kører efter en fastskabelon. Det hele tager maksimalt fem minutter.

– Man skal være skarp på at starte præcist og klart have defineret, hvad man taler om. Det er kun det væsentligste ved plejen og driften i de enkelte afsnit og i huset, der skal med, ellers skrider tiden, forklarer Sune Frederiksen:

– Det skærper personalets faglighed i måden at beskrive patienternes situation præcist. Vi får en øvelse i at tale i et præcist og fælles sprog. 

‘Forbedringsmetoderne fungerer i psykiatrien’

Bedre overblik over plejetyngde
Repræsentanterne fra afsnittene giver en status om plejetyngden i forhold til skærmningsværdier. B-skærmning handler om selvmord. Hvis en patient eksempelvis kategoriseres som B3, betyder det, at der hele tiden sidder en medarbejder ved patienten grundet risikoen for selvmord. B1 er patienter, der kan indgå valide aftaler og ikke udgør en stor plejetyngde.

M-skærmning er en indikation på tyngden af anden pleje og tiltag. Det kan for eksempel være en patient, som går ind på andre patienters stuer, eller som har behov for meget hjælp i forhold til blandt andet praktiske forhold, hygiejne og ernæring.

– Hvis et afsnit kun har syv patienter, men seks af dem er B3’er og M2’er, ved vi, at der er stor plejetyngde, og at afsnittet har tæske travlt, siger Sune Frederiksen.

Derudover nævner afsnittene BVC-score (Brøset Violence Checklist), som kategoriserer den umiddelbare risiko for, at den enkelte patient bliver udadreagerende og voldelig. Inden personalet vender tilbage til hver deres afsnit og briefer kollegaerne om den overordnede situation i huset, rundes den fælles sikkerhedsbriefing af med, at afsnittene giver en status på personaleressourcer.

– Vi kigger eksempelvis på antallet af sygemeldinger og vikarer og vurderer, om det hænger sammen med plejetyngden på afsnittet. Hvis ikke det gør det, spørger den ansvarshavende sygeplejerske, om afsnittet har brug for hjælp og behov for assistance fra et af de andre afsnit, fortæller Sune Frederiksen.

‘Sikker Psykiatri kan inspirere andre dele af psykiatrien’

Løbende afprøvninger
På Psykiatrisk Afdeling Svendborg foregår de fælles sikkerhedsbriefinger overordnet på samme måde som i Regionspsykiatrien Viborg. Personalet i Svendborg holder én briefing om dagen klokken 14.30, hvor en repræsentant fra hver af de tre afsnit deltager sammen med forvagten og nogle gange bagvagten.

Det er dagvagterne, der mødes til de fælles sikkerhedsbriefinger. Herefter går repræsentanterne tilbage til hver deres afsnit og giver viden fra briefingen videre til dem, der er mødt ind på aftenvagt. På Psykiatrisk Afdeling Svendborg arbejder de dog fortsat med at finde den rette form for de fælles sikkerhedsbriefinger.

– Tidspunktet har været meget til debat. Blandt andet diskuterer vi, om dagvagten skulle overlevere til aftenvagterne i det enkelte afsnit, hvorefter aftenvagterne mødtes til fælles sikkerhedsbriefing. Vi arbejder løbende med at forbedre de fælles sikkerhedsbriefinger ved hjælp af små afprøvninger, fortæller Jørn Møller, projektleder på Sikker Psykiatri på Psykiatrisk Afdeling Svendborg.

Tilmeld dig Sikker Psykiatris nyhedsbrev

Større samarbejdsånd
Men Jørn Møller understreger, at de vil fortsætte med at videreudvikle de fælles sikkerhedsbriefinger, da møderne er blevet en værdifuld del af arbejdsdagen:

Samarbejdet på tværs, åbenheden overfor hinanden og kendskabet til afsnittenes udfordringer er blevet større. Tidligere var personalet ikke særlig bekendt med, hvad der skete i de andre afsnit. Nu er vi blevet bedre til at udveksle viden og hjælpe hinanden, hvis det pludselig brænder på i et afsnit.

I Regionspsykiatrien Viborg er oplevelsen denne samme.

– Briefingerne styrker en samarbejdsånd og følelsen af, at vi er ét hus, og at vi har et medansvar for at hele huset fungerer. At man ikke bare er sig selv og sit afsnit nok. Det har været den helt store gevinst, siger Sune Frederiksen, sygeplejerske og Sikker Psykiatri-projektleder i Regionspsykiatrien Viborg.