Læs i denne måned:
Cyberhygiejne er ligeså vigtigt som håndhygiejne
Når den bedste medicin er ingen medicin
Instrukser kan være til fare for patientsikkerheden
Arbejdsglæde – hvem er ansvarlig?
Primum non nocere – i den digitale tidsalder.
Cyberhygiejne bør være lige så fundamentalt vigtigt for good clinical practice som sikker håndhygiejne, skriver The Lancet.
Sundhedsvæsenet er, qua dets anvendelse af elektroniske patientjournaler, telemedicinske behandlingstilbud- og kommunikationsmetoder samt anvendelse af diverse elektroniske devices inkl. implanterbare, sårbart for cyberangreb som fx hacking, virusangreb og misbrug af personfølsomme oplysninger inkl. tab af data.
Trods enighed om behov for bedre en cyberhygiejne er der ingen konsensus om, hvilken form denne skal tage.
The Royal Academy of Engineering har netop publiceret en rapport ”Cyber Safety and Resilience”, som indeholder anbefalinger til hvordan man som organisation bør håndtere cyberhygiejne.
EU er desuden på vej med to direktiver der fokuserer på elektronisk sikkerhed.
http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(18)30711-6/fulltext
”Sometimes the best medicine isn’t a medicine at all”.
I takt med at sundhedsvæsenet bevæger sig mod værdibaseret styring er det på tide at indarbejde adfærds-og livsstilrådgivning og programmer i den daglige kliniske praksis, siger Eunice Zhang, MD og fellow of preventive medicine, University of Michigan School of Public Health.
Hun udtaler sig bla med tanke på den stigende forekomst af kronisk sygdom betinget af livsstilssygdomme, som i mange tilfælde, med fordel for både patient, sundhedsvæsen og samfundsøkonomi, kunne forsøges behandlet med livsstils- og adfærdsrådgivning inden der gribes til medicinsk behandling. Behandling som patienterne ofte glemmer at tage alligevel.
Udtalelsen perspektiveres også udfra det diagnostiske skred, der sker løbende og indenfor flere specialer. Et godt eksempel er da American Heart Association og American College of Cardiology ændrede definitionen på for højt blodtryk fra tidligere 140/90 mmHg til nu 130/80 mmHg. Det medførte en markant stigning i antallet af voksne med for højt blodtryk med 30 millioner.
http://www.themedicalcareblog.com/sometimes-the-best-medicine-isnt-a-medicine-at-all/
Når guidelines og instrukser kan være til fare for patientsikkerheden.
Guidelines og instrukser har i den ideelle verden til formål at tjene patientsikkerheden ved at bibringe klinikeren, de nyeste evidensbaserede anbefalinger til den rette behandling i en given situation. Desuden medvirker de også til at sikre en ensartet behandling.
Faren opstår når guidelines er fejlbehæftede, forældede, for rigide og inkorporeret i instrukser som ikke løbende opdateres, skriver JAMA og påpeger at selv en opdateret guideline og instruks kan have meget vanskeligt ved at bryde op med tidligere praksis.
JAMA kommer med forslag til hvordan man kan sikre tidssvarende kliniske beslutningsstøtteværktøjer, der sikrer både kvalitet og effektivitet.
https://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/2676090?resultClick=1&redirect=true
Arbejdsglæde – hvem er ansvarlig for det?
Glade medarbejdere er mere produktive, er mere kreative, er mere effektive og har færre sygedage. Så hvordan får man glade medarbejdere?
Det gives der eksempler på i denne artikel fra The Nurse Practitioner.
Først og fremmest har både medarbejder og arbejdsgiver et fælles ansvar. Vi har alle et ansvar for at se på egne reaktionsmønstre – både ift konflikthåndtering – at tage aktiv part i at opbygge meningsfuldhed i vores arbejde inkl både relationer med kolleger, samarbejdspartnere inklusiv patienter/pårørende.
Det afgørende er at være venlig og udvise interesse – det ”smitter” og koster ingenting.