Artikler og podcasts udvælges med udgangspunkt i, om de kan bidrage med viden, der kan understøtte en udvikling og forbedring af det danske sundhedsvæsen. Resumeerne refererer direkte fra de enkelte artikler og bliver ikke fortolket eller perspektiveret af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Artiklerne er samlet fra:
BMJ, JAMA, The Lancet, NEJM
(Der overvåges desuden podcasts fra samme medier samt fra IHI.)
Podcast du kan abonnere på:
BMJ, The Lancet, JAMA, IHI
I denne måned bl.a. om: delirium hos intensiv patienter • manglende effekt af knæoperationer • positiv virkning af faldforebyggelse • “pay for performance” i almen praksis i Storbritannien.
Jorge I F Salluh m. fl. har i denne oversigt med metaanalyse vurderet forekomsten og konsekvenserne af delirium hos kritisk syge patienter på intensiv afsnit. De inkluderede 42 studier med 16595 patienter. Af dem udviklede 32 % delirium, og sammenlignet med patienter uden denne tilstand var dødeligheden ca. fordoblet. Både den samlede indlæggelsestid og antal dage i respirator var forøget hos delir-patienter, som også havde større risiko for kognitive handicap efter udskrivelsen.
http://www.bmj.com/content/350/bmj.h2538
I denne danske oversigt med metaanalyse sammenfatter J B Thorlund m. fl. resultaterne af ni lodtrækningsstudier, der har undersøgt effekten af kikkertundersøgelse ved degenerative sygdomme i knæene hos aldersgrupperne midaldrende og ældre. De fandt, at kikkertkirurgi, som kunne inkludere delvis meniskfjernelse og/eller såkaldt debridement, kun gav en meget beskeden smertereduktion de første seks måneder efter operationen. Ved senere opfølgning var der ikke effekt på smerterne, og der kunne ikke konstateres samlet effekt på de opererede patienteres fysiske funktionsniveau i forhold til den ikke-opererede kontrolgruppe. Dyb venetrombose (blodprop) forekom som komplikation hos 0,4 % af de opererede. Der var også andre, alvorligere komplikationer som blodprop i lungerne og dødsfald.
http://www.bmj.com/content/350/bmj.h2747
Leder om emnet af Andy Carr i samme nummer af BMJ (“Overused, ineffective, and potentially harmful”): http://www.bmj.com/content/350/bmj.h2983
I en nyhedsartikel skriver Zosia Kmietowicz om misforholdet mellem forskeres, klinikeres og patienters præferencer, når det gælder hvilke typer behandlinger, som forskningen bør vurdere. James Lind Alliance and Priority Setting Partnerships er et nyt initiativ i UK, som samler patienters og klinikeres synspunkter med henblik på at fastlægge forskningsprioriteter inden for sygdomme som type 1 diabetes, skizofreni, apopleksi og eksem. Dette partnerskab har på baggrund af en undersøgelse konkluderet, at der er et misfold mellem på den ene side klinikeres og patienters ønsker til hvilke behandlinger, der bør forskes i, og på den anden side de studier, der faktisk gennemføres. Langt de meste forskning undersøger effekten af medicin, mens patienter og klinikere i højere grad ønsker forskning i andre behandlingsformer som fysioterapi, kirurgi, uddannelse, mestringsstrategier og psykologisk behandling.
http://www.bmj.com.ep.fjernadgang.kb.dk/content/350/bmj.h3375
Studiet fra James Lind Alliance and Priority Setting Partnerships er publiceret i Research Involvement and Engagement:http://www.researchinvolvement.com/content/1/1/2
Marc A Cohen m. fl. gennemførte i dette kontrollerede studie med knap 6000 deltagere multifaktoriel faldforebyggelse hos knap hjemmeboende 75 + årige fra 2008 til 2012. I det første år havde personerne i interventionsgruppen 11 % lavere risiko for fald og 18 % lavere risiko for fald med skade i forhold til kontrolgruppen. I forsøgets første tre år havde interventionsgruppen 33 % færre ansøgninger om langtidsstøtte og -pleje i forhold til kontrolgruppen. Interventionens tre hovedkomponenter var grundig vurdering af forholdene i hjemmet, udarbejdelse af specifik handlingsplan som både borgeren og borgerens egen læge fik tilsendt sammen med et tool-kit til faldforebyggelse, samt telefonisk opfølgning på handlingsplanen med involvering af egen læge.
http://content.healthaffairs.org/content/34/6/971.abstract
Bilal Chugtai m. fl. undersøgte efterforløbet for 28000 kvinder opereret for nedsunkne bækkenorganer (prolaps) i staten New York. De fandt, at anvendelse af syntetiske net (mesh) var forbundet med 33% større risiko for urinretention (mgl. evne til blæretømning) inden for 90 dage end operation uden net. Desuden var sandsynligheden for reintervention (behov for fornyet indgreb eller supplerende behandling) inden for 1 år næsten 50% øget ved netanvendelse. Anvendelse af de syntetiske net var trods advarsler fra sundhedsmyndighederne øget fra 2008 til 2011.
http://www.bmj.com/content/350/bmj.h2685
Ledende artikel af Matthew D Barber om emnet I samme nummer af BMJ:http://www.bmj.com/content/350/bmj.h2910
Interview med Martin McShane, medical director vedr. “long term conditions” hos NHS England, som i en artikel i BMJ stiller spørgsmål ved validiteten af Quality and Outcomes Framework (QOF). Det er et “pay-for-perfomance” program, der blev indført i almen praksis i NHS i 2004 for at øge kvaliteten af og reducere store variationer i behandlingsforløbene. Nu udgør belønning efter programmet 13 % af udgifterne til almen praksis.
Artiklen kan læses på : http://www.bmj.com/content/350/bmj.h2540
Diskussion mellem eksperter på handicap-området. Hvor der er gjort fremskridt med hensyn til hjælpemidler og lettere fysisk adgang for personer med handicap til sundhedsvæsenet, så kniber det med at tilrettelægge de ofte komplicerede undersøgelses- og behandlingsaktiviteter effektivt for denne patientgruppe. I USA er der nu ved at udvikle sig et ekspertområde, som har fået indflydelse på planlægningen af sundhedsvæsenet. Et eksempel er bestræbelser for at sikre, at kørestolsbrugere kan få mere tid afsat til deres ambulante besøg og at de kan få samlet deres konsultationer med forskellige behandlere på samme dag.
Alle IHI-podcasts findes på:
http://www.ihi.org/resources/Pages/AudioandVideo/default.aspx
15. juni 2015
Fagligt Nyt